Vil din reaktion på stress virkelig afgøre om du bliver syg?
Lever du eller overlever du? Lad Homøopatien hjælpe dig gennem dagligdagen!
Hvordan vi reagerer på stress har stor betydning på om du vil skade dit helbred eller ej: En højtstående forretningsmand/kvinde elsker at tage mange beslutninger & stimuleres af at være på hele tiden. Andre ville bukke under & blive syge ved samme livsstil. Homøopatisk stress behandling kan være en effektiv løsning fordi medicinen styrker dit nervesystem og gør dig mindre modtagelig overfor dagligdagens stress.
At finde årsagen til din stress, er essensen af den homøopatiske behandling. Ydre stress faktorer i dit liv skal derfor analysers: Foregår der chikane? Mobning? Lever du konstant under tidspres & deadlines? Oplever du traumer som sorg, skilsmisse eller er du blevet fyret fra jobbet? Økonomisk stress? Har du oplevet katastrofer, som oversvømmelser, krig med post traumatisk stress som følge?
Herefter skal den indre stress belyses. Det betyder hvordan reagerer du på den ydre stress? Kroppen har tre typiske forsvarsreaktioner; Frys, flugt eller nedlukning. Reagerer du med depression og lukker ned? Dulmer du stress med alkohol eller andre stimulanser? Får du panik & angst anfald? Stress & angst går nemlig hånd i hånd. Hvilke mekanismer sættes i gang hos dig? Det kan være at din stress skyldes dybtliggende traumer, hvor dissociation er den sidste overlevelsesstrategi. Her vil du ofte have glemt & gemt dit traume i underbevidstheden.
Homøopatien tager altid udgangspunkt i hvad der begrænser dig i dagligdagen. Homøopatien vil belyse de blinde vinkler, så du kan få øje på de ”dårlige vaner” du lever med. Medicinen vil åbne dig op og du vil begynde at se dig selv og dine omgivelser & situation i et andet lys. Der findes derfor ikke en decideret homøopatisk stress medicin som sådan.
En af de store stress medicin i dit apotek er Lycopodium: Du har en konstant angst for at gå ned med stress. Du tror ikke på dig selv & dine evner. Din manglende selvtillid kompenseres ved at booste dit selvværd op. Du vil få mave-tarm problemer med din stress; IBS, diarre, forstoppelse. Silica personen er rædselsslagen og er meget bange for at lave fejl. Kan ikke håndtere selv de mindste fiaskoer i livet. Vil ofte lide af spændingshovedpine. Calc Carb bekymrer sig meget og er alt for svag og udmattet til at gøre noget ved sin stress. Der kan opstå stofskifte problemer med din stress.
Nedenfor kan du læse mere om de stress midler som findes i det homøopatiske apotek. Medicinen skal vælges ud fra årsagen til din stress og din unikke respons på stress. Den homøopatiske medicin har mange fordele sammenlignet med den traditionelle stressmedicin, som blot undertrykker og beroliger på kort sigt. Homøopatien vil reparere & støtte et slidt nervesystem og gør dig stærkere så du bliver mindre modtagelig overfor stress. Dit immunforsvar vil styrkes, fordi homøopati vil behandle dig som et helt menneske. Hvis hele din make-up og konstitution passer ind, vil medicinen have stor virke og kraft.
Stress Årsag: Følelsesmæssig chok & traumer:
Aconite Apotekets største chok medicin og kaldes derfor også det homøopatiske Valium. Dækker alle former for chok, både fysiske som psykiske. Stress symptomerne kommer meget pludselig og er voldsomme. Gives ved pludselig uventede chok, med stor rastløshed & frygt for døden (dødsangst). Effektiv medicin hvis du har pludselige angstanfald, med hjertebanken og hyper ventilation med snurren i fingre & tæer. Du vil ryste af bare angst. Du vil også have muskulære spændinger & smerter.
Arnica Apotekets trauma medicin, både fysiske traumer som eks. bilulykker, til følelsesmæssige traumer som eks. Mental stress & chok. Arnica kan være for dig som lige har født for første gang og som stresses over manglende søvn og det at skulle passe på en nyfødt. Det kan også være for dig som passer en syg partner eller forældre og føler stor udmattelse. Arnica kan være en effektiv sovemiddel for sådanne personer. Den typiske Arnica patient vil altid sige ”jeg er ok”, men tydeligvis være i chok og medtaget. Læs mere om Arnicas virke i traume & ulykker her.
Opium Stor chok & trauma medicin hvor stress primært sidder I nervesystemet. Opium gives ofte til krigsveteraner, til Post Traumatisk Stress patienter & til incest ofre med skam & følelsesmæssige chok. Du vil opleve flashbacks & gentagne mareridt af dit traume. Manglende kropsfornemmelse & bevægelsesforstyrrelser. Feber & lammelser af urinvejene og mave-tarmsystemet, som forstoppelse. Du vil virke sløv, ligeglad & tilbagetrukket og ikke være i stand til at respondere på dine omgivelser.
Stress årsag – Forventningsangst:
En af de klassiske stress faktorer kan skyldes udfordrende situationer som eksamener, foredrag, & køreprøver. Forventningsangst vil ofte begrænse dig og din ydeevne. Forventningsangst kan være hvis du er skuespiller eller musiker og har angst for at stå på scenen. Anden forventningsangst kan være flyveskræk. Social angst, fobier som angst for at stige på busser & toge, angst for at gå i butikker eller restauranter er også eksempler herpå. Typiske midler er Argentum nitricum & Gelsemium.
Argentum nitricum er effektiv stress medicin til den typiske Type A personlighed. Du har ofte fysiske stress symptomer som sætter sig I mave-tarm systemet som diarre. Du har brug for Arg Nit hvis du oplever at du konstant går på toilettet inden eksamener eller ved anden form for forventningsangst. Stressen vil også påvirke dine ben og hænder, som vil begynde at ryste voldsomt. Du lider af mange fobier som social angst, tvangstanker, højdeskræk, klaustrofobi. Arg Nit er apotekets største ”Drama Queen”: Psykisk vil du forestille dig de værste scenarier om hvad der kan gå galt. Du vil også have stor trang til søde sager, som du ofte vil blive syg af. Læs en historie fra det virkelige liv her.
Gelsemium Den klassiske sceneskræk- eller tandlægeskræk medicin. De fysiske stress symptomer vil have karakter af ubevægelighed og lammelser. Din krop fryser både mentalt & fysisk. Gels har ingen mavesymptomer, men flere symptomer i bevægeapparatet. Ben føles tunge & rystende. Hovedet føles tåget og du kan ikke tænke klart. Effektiv medicin for dig som ikke kan stå på benene af bare skræk & stress. Eller til dig som mister stemmen når du står på scenen eller på anden måde skal præsterer eller optræde. Læs mere om Gelsemiums skræk for tandlæger her.
Stress Årsag – Vrede
Stress kan også manifesterer sig som vrede. De typiske midler er Nux Vomica & Staphysgaria, som nemt bliver vrede og som nemt bliver utålmodige.
Nux vomica er apotekets lever medicin og dermed effektiv mod vrede. Stress symptomer manifesterer sig ved at du bliver kritisk, utålmodig og oversensitive for lyde og ydre stimuli. Du vil ofte dulme din stress med stimulanser som kaffe, alkohol, sukker, narkotika & rygning. Nux vil brænde lyset i begge ender. Fysiske stress symptomer er hovedpine henover øjnene med svimmelhed, bihule betændelser, kvalme efter du har spist, ondt i halsen som ofte udvikler sig til halsbetændelser og hæshed, forstoppelse og søvnløshed kl. 3 hvor du vågner og ikke kan falde i søvn igen.
Nux V er den mest ambitiøse & konkurrenceprægede medicin i apoteket og vil få stress hvis han/hun bliver stoppet og ikke kan yde det han/hun har sat sig for. Nux gives til den travle forretningsmand/kvinde som lider af dagens mange livsstilssygdomme. Derfor også god i arbejdsrelaterede stress situationer.
Staphysagria har stor skam med undertrykt vrede & forargelse. Du er meget sensitiv & har undertrykt din vrede I mange år. Du føler dig vred & ydmyget. Din sensitivitet vil udmønte sig i hvordan andre opfatter dig. Uretfærdighed & urimelighed kan ikke tolereres og du vil sikkert eksploderer med vredesanfald. Du oplever måske at blive mobbet i skolen eller på job og er ikke i stand til at stå imod denne hetz. Medicinen vil gøre dig stærkere og mere modstandsdygtig overfor det at blive mobbet og give dig større styrke i diskussioner & skænderier. Gives ofte til incest ofre, som en del af deres healing proces. Fysiske symptomer vil ofte være bihule smerter som kan føles i tænder, tandpine, urinvejsinfektioner, og du har lyst til stimulanser og cigaretter. Læs mere her.
Homøopatisk stress behandling skræller følelsesmæssige lag efter lag. Du vil ofte under vreden have mange tårer og sorg liggende. Sorg medicin som Nat Mur eller Ignatia vil derfor være næste stress medicin. Se nedenfor.
Stress Årsag – Tab & Sorg
Ignatia and Natrum Mur er typiske stress medicin forårsaget af tab & dyb sorg. Ignatia er en mere akut medicin forårsaget af eksempelvis et brud med kæresten eller anden nylig sorg. Modsat Nat Mur, som lider af en mere kronisk stress. Læs mere her. Phosphoric Acid kan også gives for tab samt for chok fra dårlige nyheder, men her er symptomerne kronisk træthed & hårtab.
Ignatia
Akut tab & sorg, enten pga. dødsfald eller pga. at blive forladt. Typiske fysiske symptomer er at du føler du har en klump i halsen og du sukker hele tiden. Du kan også få kolik smerter & hovedpine. Psykisk føler du skam og bebrejder ofte dig selv og tror at du har gjort noget galt. Dit humør svinger meget og du sørger i stilhed. Du kan tage Ignatia 30C, 200C eller 1M hver 2. time indtil bedring. Læs mere her.
Stress Årsag – Overbebyrdet & Arbejdsrelateret Stress:
Calc Carb: Du bliver hurtigt stresset hvis du skal nå deadlines & tidsfrister og hvis du føler at du bliver observeret & kontrolleret for fejl. Calc Carb bukker ofte under på arbejdspladser hvor fyringsrunder betyder, at du skal arbejde for 2 eller 3 personer. Du skal lave mere på mindre tid. Dette stresser en Calc Carb som har det bedst ved rutiner og den mere langsomme og rolige arbejdsgang. Du hader også de årlige medarbejder samtale hvor du skal bevise dit værd. Du ønsker bare at lave dit job for du er en stabil arbejdskraft.
Fysiske stress symptomer er at du ikke kan fordøje det du oplever eller din mad. Du er meget sensitiv overfor kulde og bliver nemt forkølet. Du har hovedpine og lider af kolde fødder & hænder. På det mentale plan er du en meget bekymret type og bliver hurtigt forskrækket, især over nyheder. Du vil ofte få mareridt efter at have set ulykker på TV. Under stress vil du forsøge at kontrollere ting. Du vil til sidst brænde ud fordi du er gået for langt ud over din komfort zone. Calc Carb har brug for sin komfort zone og trækker sig ofte tilbage i sin hule, når ydre stress bliver for meget.
Kali phos effektiv stress middel for den person som har tendens til at overbelaste sig selv fysisk som psykisk. Du er brændt ud. Midlet har en nærende effekt til nervesystemet og kan tages 2 x dagligt under stress.
Picric Acid Stress medicin hvis du er totalt udbrændt fysisk som psykisk eksempelvis ifm. meget eksamens læsning.
Bryonia effektiv middel til dig som har arbejdsrelaterende stress symptomer. Du er meget bekymret for din økonomi og tænker altid i pengesager. Du arbejder meget & hele tiden. Bryonia er ikke ambitiøs og konkurrence mennesker som Nux, men deres stress kommer fordi de har en dyb usikkerhed omkring penge og ikke at have nok af dem. En dyb angst for at blive fattig. Når du møder usikkerhed på arbejdspladsen vil din stress være overvældende. Stress symptomerne vil ofte være smerter og stivhed i kroppen, bihulebetændelse og spændingshovedpine. Mentalt er du irriteret, sur & gnaven. Du undgår helst at blive syg, fordi du hele tiden tænker på at komme tilbage på kontoret for ikke at gå bankerot!
Psorinum Effektiv stress medicin hvis du bekymrer dig unødigt på penge og finansielle aspekter. Du har en dyb angst for at blive fattig. Du fryser hele tiden og er apotekets ”koldeste middel”. Du har masser af angst & forudanelser. Du tænker konstant på at du vil sikkert dø & at du vil gå fallit hvert andet øjeblik. De fysiske stress symptomer vil være hud udslet og kløe, og du vil få allergi og høfeber. Du vågner sikkert op om natten fordi du er sulten.
Sepia er den typiske udbrændt husmor, som ikke kan ikke udholde sin stress mere. Din reaktion er at du bliver ligeglad med din familie og dem som du normalt holder af. Bliver sarkastisk, irriteret og hader at blive trøstet. Du føler bare at du har lyst til at tage bilen og kører langt væk. Læs mere her.
Stress Årsag – Mangel på søvn:
Arsenicum: Stor angst medicin. Du kan ofte ikke falde i søvn pga. angst som starter ved midnatstid. Du bliver utrolig rastløs og vandre fra værelse til værelse for at finde ro. Hypokondri & overdreven angst for sygdom. Du har hele tiden brug for at nogen holder din hånd. Angst for at være alene og det er svært at berolige dig. Læs mere her.
Cocculus Indicus: Stor udmattelse & bekymring pga. mangel på søvn. Søvnmangel fordi du passer på en syg partner, forældre eller søvnløse børn. Du er svimmel og har en tom hul fornemmelse inden i dig.
Læs mere om apotekets søvnmidler her.
Stress Årsag – Depression:
Aurum Metalicum: Apotekets største & mest brugte anti-depressions middel. Du er meget pligtopfyldende & har stor ansvarsfølelse og stræber efter perfektion. Din stress & depression starter fordi du føler at du er skyld i det som er sket. Med skyldfølelsen er der også meget skam. Du er desperat og har selvmordstanker. Har ofte lyst til at springe ud af vinduet. Fysiske symptomer vil være forhøjet blodtryk, voldsom hovedpine med svimmelhed, eller knogle smerter. Smerter kommer ofte om natten.
Nat Mur vil også være en stress medicin hvor depression manifesteres. Læs mere her.
Stress Årsag: Reprimander & Kritik
Reprimander og kritik er en måde hvorpå man kan kontrollere andre. Men nogle individer er så sensitive at de altid vil opfatte selv konstruktiv kritik, som negativ kritik og tage det personlig. Forskning har vist at en email reprimande fra en chef kan få blodtrykket til at stige hos en medarbejder.
Ignatia: Vil sluge kritik eller reprimander og vil aldrig sige hvad de tænker. Deres manglende evne til at sætte ord på, gør at de får ondt i halsen, som går op til ørerne. De får følelsen af en klump i halsen, og mavekolik.
Nux V: Vil blive vanvittig hvis de bliver kritiseret eller hvis de får en reprimande. Men de er ofte de første til at kritisere andre.
Silica: Disse personer er yderst sensitive overfor kritik og har svært ved at udtrykke sig i disse situationer.
Staphysagria: Vil altid fortælle dig bagefter, hvad de ville have fortalt dig i den pågældende situation. Når du bliver kritiseret vil du gå og gruble i flere dage efter. Du vil slå dig selv i hovedet over, hvorfor du ikke var i stand til at sige fra. Når situationen opstår igen, vil du stadigvæk ikke være i stand til at sige fra. Du undertrykker alt.
Homøopati et effektivt redskab i stressbehandling!
Der findes mange situationer som vi synes stresser os og vi oplever dem alle meget forskelligt. Husk at årsagen & hvordan du reagerer på stress, er vigtigere end de fysiske symptomer du manifesterer. Hvis du eksempelvis går ned med stress efter stort tab, vil det altid være Ignatia eller Nat Mur også selvom du ikke har de samme fysiske symptomer som disse midler normalt besidder.
Vi kan ikke undgå stress, men den homøopatiske medicin vil gøre dig stærkere og mindre modtagelig for ydre stress. Du vil begynde at se dit liv & din stress i et andet lys og dermed reagerer mere hensigtsmæssigt på dine udfordringer og det som begrænser dig. Ofte kan vi ikke selv se de blinde vinkler, det anbefales derfor at kontakte din homøopat ved kronisk stress. Homøopati vil være yderst effektiv hvis du går i stress terapi.
Husk at den rette medicin er vigtigere end den potens din medicin har. Læs mere her hvordan du skal tage akut homøopatisk medicin her.