Title Image

FIND DIT ÅNDERUM

DET MAGISKE ÅNDEDRÆT – Brug det som din indre GPS

Du trækker vejret hele døgnet – uden at tænke over det. Men dit åndedræt ændrer sig hele tiden med din søvn, din bevægelse, dine følelser, dit tempo og dit nervesystem. Når du begynder at lægge mærke til, hvordan du trækker vejret, får du adgang til et helt nyt lag af information om kroppen.

Det er her, det bliver magisk for mig: Åndedrættet er både automatisk – og noget, vi bevidst kan arbejde med.

Vi tager vejrtrækningen for givet, fordi den jo foregår helt automatisk. Har du nogensinde lagt mærke til hvordan du trækker vejret? Og hvor henne dit åndedræt bevæger sig? i maven eller i brystkassen? Den nye forskning viser at over halvdelen af os trækker vejret overfladisk og gennem munden (kurser).

Ikke kun om dagen men også om natten. Kronisk overånding har stor betydning for dit helbred, sindstilstand og specielt din søvn. Hvorfor ikke lære at udnytte åndedrættet hensigtsmæssigt med nemme og enkle vejrtrækningsøvelser?

I mit virke som yin yogalære har jeg altid brugt pranayama øvelser (kontrolleret vejrtrækning), som en vigtig komponent til at lande på yogamåtten, få ro på nervesystemet, eliminere smerter og få bevægelse i et udtørret bindevæv. Som homøopat ved jeg også hvor vigtig vejrtrækningen er i samtalen mellem patienten og mig. Kropssproget og vejrtrækningen giver mange hints om hvad der sker i patienten. Under Corona blev åndedrættet et vigtig healing element i min værktøjskasse. Ikke kun fysisk for at styrke luftvejssystemet, men også psykisk. Åndedrætsbesvær og luftmangel skaber angst og panik.

Al lidelse og sygdom kommer fra oxygenmangel på alle niveauer – Arthur Guyton professor og forfatter til “Textbook of Medical Physiology”.

ET HURTIGT OVERBLIK

Jeg ser åndedrættet gennem tre dimensioner
Et funktionelt åndedræt handler ikke kun om at “trække vejret dybt”. Jeg kigger på samspillet mellem kemi, bevægelse og nervesystem – og på, om den ilt, du trækker ind, også bliver afleveret dér, hvor kroppen har brug for den – til organer, muskler og væv.

Åndedrætsmængden skal passe til kroppens metaboliske behov.

Tre dimensioner – ét åndedræt

BIOKEMI
CO₂ · Bohr-effekten · iltlevering · metabolisk behov

BIOMEKANIK
Diafragma · ribben · brystkasse · bevægelse og smerter

KROP & NERVESYSTEM
Rytme · følelser · stress · selvregulering

ÅNDEDRÆTTET ÆNDRER SIG MED DIG

Din vejrtrækning er ikke den samme, når du sover, arbejder, træner, bekymrer dig eller slapper af.

Det er netop derfor, åndedrættet er så interessant. Det afspejler det, der sker i kroppen og sindet her og nu – og giver os et konkret sted at begynde, når vi vil arbejde med mere ro, kropsbevidsthed eller et mere hensigtsmæssigt åndedrætsmønster.
Dysfunktionelle vejrtrækningsmønstre kan blandt andet være præget af uregelmæssighed, overånding eller uhensigtsmæssig brug af brystkassen. Det kan opleves som fx åndenød, svimmelhed, uro eller ‘air hunger’ og kan forekomme både alene og sammen med anden sygdom.

Jo større du tror på tankens kraft og jo mere du lytter til dit åndedræt, desto stærkere ændringer kan du skabe i dit liv. Stig Severinsen, fridykker og forfatter til bogen “Træk Vejret – mere energi, mindre stress”.

NÆSEN ER MERE END ET LUFTFILTER

Trækker du vejret gennem næsen – også når du ikke tænker over det?
Næseåndedrættet filtrerer, opvarmer og fugter luften, før den når længere ned i luftvejene. Næsen og især bihulerne bidrager også med nitrogenoxid (NO), et signalstof, der følger med indåndingsluften og blandt andet medvirker til regulering af blodkarrenes spænding og kredsløbet. [2,3] Jeg kalder med et glimt i øjet NO for ‘naturens Viagra’.
Det betyder ikke, at mundånding altid er forkert. Under hård fysisk belastning kan mundånding være naturlig. Men i hvile og under søvn er det relevant at være nysgerrig på din åndedrætsvej.
Næsen er ikke bare en passage. Den er en aktiv del af åndedrættet.

ÅNDEDRÆT & HORMONER – JA, DET ER OGSÅ SPÆNDENDE

Kroppen ændrer sig gennem cyklussen – og åndedrættet følger med.
Jeg husker selv, at jeg ikke kunne træne lige så hårdt eller længe før og under min menstruation. Det gav først rigtig mening for mig senere, da jeg begyndte at nørde åndedrættet. Kønshormoner – især progesteron – kan påvirke kroppens signal til at trække vejret, og åndedrætsmængden kan ændre sig gennem menstruationscyklussen. Forskning viser, at ændringer i progesteron kan være med til at forklare forskelle i, hvor meget vi trækker vejret ved let til moderat fysisk aktivitet. [8]

TANKER SÆTTER DIG I FÆNGSEL –ÅNDEDRÆTTET SÆTTER DIG FRI

Dit åndedræt taler direkte med dit nervesystem.

Når du sænker tempoet og trækker vejret roligt, påvirker du samspillet mellem åndedræt, hjerterytme og nervesystem. Her spiller vagusnerven en vigtig rolle og hjælper kroppen med at skifte fra aktivitet og alarmberedskab mod mere ro, restitution og balance. [5,6]

Du kan ikke altid tænke dig til ro – nogle gange skal kroppen mærke roen først.

ELEFANTEN I SOVEVÆRELSET

Hvad fortæller dit åndedræt om din søvn?

Snorker du? Vågner du med tør mund? Føler du dig uoplagt, selv efter mange timer i sengen? Næsepassage, åndedrætsvej og søvn hænger sammen. Dit natlige åndedræt er derfor værd at være nysgerrig på. [7]

MINDSIGHT – INDSIGT TIL SINDET V.H.A. DIT ÅNDEDRÆT

Dit åndedræt kan være et vindue ind til det, der foregår i kroppen.

Sukker eller gaber du meget? Holder du vejret, når du koncentrerer dig? Bliver åndedrættet hurtigt, når tankerne kører? Når du begynder at observere dit åndedræt uden først at forsøge at ændre det, træner du samtidig evnen til at mærke kroppens signaler indefra – også kaldet interoception.

CO₂ – DEN MISFORSTÅEDE GAS

CO₂ er ikke bare noget, kroppen skal af med.
CO₂ og det at trække vejret mindre er for mig en game changer. Du behøver ikke trække vejret som en Nilfisk-støvsuger! Ved overånding falder CO₂-niveauet. CO₂ hjælper blodkarrene med at udvide sig, så blodet lettere kan strømme rundt – blandt andet til hjernen. Og gennem Bohr-effekten hjælper CO₂ ilten med at slippe blodet og komme ud til kroppens væv, hvor den skal bruges. [4,9]

Mere luft er ikke nødvendigvis mere ilt til kroppen.

ANTI-AGEING ER IKKE KUN DYRE ANSIGTSCREMER OG DETOX RETREATS

Åndedræt, core, kropsholdning og balance hænger sammen.

Diafragma er ikke kun vores vigtigste åndedrætsmuskel. Den er også en del af kroppens core og arbejder sammen med blandt andet mave-, ryg- og bækkenbundsmusklerne om at stabilisere kroppen og rygsøjlen. Det har betydning for kropsholdning, stabilitet og balance – funktioner, der bliver stadig vigtigere, når vi bliver ældre. [11,12]

HAR DU RAMT FITNESS MUREN

Dit åndedræt skal kunne følge det, du beder kroppen om.

Åndedrættet ændrer sig naturligt, når intensiteten stiger. Derfor arbejder vi ikke med én bestemt måde at trække vejret på under al træning. Det interessante er at lære at bruge åndedrættet forskelligt, alt efter om du ønsker energi, performance, restitution eller ro.

HJERNEN SPIONERER KONSTANT PÅ KROPPENS KEMI.

Kroppen sender hele tiden information til hjernen.

Hjernen modtager konstant information fra kroppen – blandt andet om CO₂, O₂, pH, puls og kroppens tilstand. Åndedrættet både afspejler og påvirker dele af dette samspil. Derfor kan det være en værdifuld indgang til større kropsbevidsthed og forståelse af, hvordan du reagerer på aktivitet, stress og ro.

DIT ÅNDEDRÆT ER UNIKT – LIGESOM DIT FINGERAFTRYK

Der findes ikke én rigtig åndedrætsteknik, der passer til alle – eller til alle situationer.

Dit åndedræt ændrer sig med din søvn, stress, følelser, helbred og aktivitet. Derfor skal måden, du arbejder med dit åndedræt på, passe til dig og dit mål – hvad enten du ønsker mere ro, bedre søvn, støtte til din træning og restitution eller at kunne præstere bedre fysisk og mentalt.

Ét menneske. Ét åndedræt. Forskellige behov.

Som den nørdede homøopat og yogi jeg er, måtte jeg lære mere om åndedrættet og forstå fysiologien bag. Derfor uddannede jeg mig som Oxygen Advantage Breath Coach. I dag kombinerer jeg fysiologien med den kropslige erfaring fra yoga og den helhedsorienterede tilgang fra mit øvrige arbejde.

Jeg elsker teorien. Men det vigtigste er stadig: Kan du mærke forskellen i din egen krop?

Når du udvider dit åndedræt, udvider du dit liv!

DIN ÅNDEDRÆTSCOACH
– personlig 1:1 hjælp

KURSER · WORKSHOPS · RETREATS
– lær gennem praksis, bevægelse og fællesskab

Kilder:

[1] Boulding R et al. Dysfunctional breathing: a review of the literature and proposal for classification. Eur Respir Rev. 2016;25:287–294. PMID: 27581828.

[2] Lundberg JO, Weitzberg E. Nasal nitric oxide in man. Thorax. 1999;54:947–952. PMID: 10491460.

[3] Törnberg DCF et al. Nasal and oral contribution to inhaled and exhaled nitric oxide. Eur Respir J. 2002;19:859–864. PMID: 12030725.

[4] Jensen FB. Red blood cell pH, the Bohr effect, and other oxygenation-linked phenomena in blood O₂ and CO₂ transport. Acta Physiol Scand. 2004;182:215–227. PMID: 15491402.

[5] Russo MA et al. The physiological effects of slow breathing in the healthy human. Breathe. 2017;13:298–309. PMID: 29209423.

[6] Laborde S et al. Effects of voluntary slow breathing on heart rate and heart rate variability: systematic review and meta-analysis. Neurosci Biobehav Rev. 2022;138:104711. PMID: 35623448.

[7] Olsen KD et al. Sleep and breathing disturbance secondary to nasal obstruction. Otolaryngol Head Neck Surg. 1981;89:804–810. PMID: 6799913.

[8] Rattley CA et al. Ventilation differences in the menstrual cycle: systematic review and meta-analysis. Respir Physiol Neurobiol. 2025;337:104468. PMID: 40602648.

[9] Raichle ME, Plum F. Hyperventilation and cerebral blood flow. Stroke. 1972;3:566–575. PMID: 4569138.

[10] Benedict JJ et al. Nasal Nitric Oxide as a Biomarker in the Diagnosis and Treatment of Sinonasal Inflammatory Diseases. Ann Otol Rhinol Laryngol. 2023;132:460–469. PMID: 35549446.

[11] Sannasi R et al. Diaphragm and core stabilization exercises in low back pain: A narrative review. J Bodyw Mov Ther. 2023;36:221–227. PMID: 37949564.

[12] Gasavi Nezhad Z et al. The effects of Hyperkyphosis on Balance and Fall Risk in older adults: A Systematic Review. Gait Posture. 2025;118:154–167. PMID: 39978050.

[13] Ross JM, Fairchild HM, Weldy J, Guyton AC. Autoregulation of blood flow by oxygen lack. Am J Physiol. 1962;202:21–24. doi:10.1152/ajplegacy.1962.202.1.21.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

og vær altid på forkant med dit helbred!

Du modtager kun nyhedsbreve et par gange om året med de bedste tips til hvordan homøopati kan hjælpe dig.