Title Image

Det homøopatiske sikkerhedsnet når panik & angst tager over!

Det homøopatiske sikkerhedsnet når panik & angst tager over!

Vil COVID-19 også afføde en angst pandemi?

Har du tænkt over din følelsesmæssige immunitet?! Der er ingen tvivl om at vi alle er fyldt op med frygt, angst, nervøsitet, usikkerhed, vrede, irritation & ensomhed i denne Coronatid. Er du bange for sygdom & virus? Føler du dig begrænset & ensom med Corona karantæne & social distance? Er du bange for økonomien & konkurs? Keder du dig ved at skulle arbejde hjemmefra? Hvordan går det med at skulle være sammen med familien 24/7? Gør dine bekymringer dig syg & stresset, så kan jeg anbefale at du læser videre nedenfor!

Der findes en del effektive homøopatiske panik & angstmidler. Nedenfor vil jeg beskrive mine udvalgte ”anti-corona-angst” midler, som kan hjælpe dig gennem denne stressede & uvisse tid. Stress & angst svækker dit immunforsvar & mikrobiom. Under stress er du mere modtagelig overfor sygdom & vira. Homøopatien behandler hele mennesket, både psyken & kroppen & tager udgangspunkt i de unikke symptomer som du manifesterer.

Har du voldsom angst & bekymring over dit helbred, især angst for at blive smittet af vira? Læs mere om Arsenicum ALbum her!

Er du ekstrem træt & udmattet med angst over at høre alle COVID-19 nyhederne? Læs mere om Gelsemium her!

Reagerer du med irritation & helst vil overlades alene? Karantæne passer dig fint! Din angst handler om hvis eller hvornår du går fallit eller konkurs! Læs mere om Bryonia her!

Får du angst når du er alene? Føler du dig isoleret fra omverdenen & savner du det sociale samvær? Læs mere om Phosporus her!

Keder du dig i al isolationen & reagerer du med voldsom irritation & trang til stimulanser? Læs mere om Nux Vomica her!

Reagerer du med voldsom panikangst & humørsvingninger med skiftevis tårer & latter? Læs mere om Ignatia her!

Er du bange for forandringer & nye vaner? Reagerer du med overspisning & trang til søde sager? Læs mere om Lycopodium her!

Reagerer du med fortvivlelse & depression?  Læs mere om Aurum Metallicum her!

Homøopatisk medicin regulerer, stimulerer & styrker kroppens immunforsvar, så kroppens selvhelbredende kræfter sættes i gang og dermed bedre kan være på vagt & beskytte dig fra udefrakommende belastninger. Homøopatien vil balancere dit nervesystem, så du kan bevare roen & tage gode beslutninger & handle med gode intentioner.

Homøopatisk medicin undertrykker ikke, er uden bivirkninger & du bliver ikke afhængighed af medicinen. Da medicinen er fortyndet og rystet, er den ufarlig og ugiftig og kan med fordel benyttes af alle. Selv børn, teenagere, gravide & ammende kvinder & de ældre & svækkede kan drage fordel af homøopati. Du kan læse mere om det homøopatiske medicinske system her!

Homøopatien er en holistisk behandlingsmetode, som tager udgangspunkt i de følelsesmæssige, mentale & fysiske symptomer, som begrænser dig mest; ensomhed, angst, depression, sorg, tårer. Du vil have en unik måde at manifestere “din angst” eller “din depression”. Eksempelvis kan du fysisk have hovedpine, forhøjet blodtryk, svimmelhed , søvnløshed, eller ondt i maven. Vi kan alle være bekymret & føle angst, men hvis disse følelser tager over & styrer dit liv, kan homøopatien være et effektivt redskab til at gøre dig stærkere både psykisk & fysisk.

Disclaimer!

Stop aldrig din angst eller depressions medicin uden samråd med din egen læge!

Følg altid Sundhedsstyrelsens råd & vejledning under hele COVID-19 pandemien. Få de seneste nyheder om COVID-19 fra Sundhedsstyrelsen her!

Tag aldrig homøopatisk medicin uden råd & vejledning fra din homøopat!

ARSENICUM ALBUM– PANIK MED RASTLØSHED & EKSTREM ANGST FOR BAKTERIER & VIRUS!

  • Har overdreven angst for helbredet med tendens til hypokondri. Du er særlig bange for virus & bakterier.
  • Du har dødsangst & vil være yderst bange for at være blevet smittet. Du reagerer sikkert med ”OMG” jeg har fået Coronavirus”! Når du hører hvor mange der er døde af COVID-19 udløser det et angst-anfald.
  • Arsenicum er perfektionist til fingerspidserne. Du har planlagt alle indkøb til de næste 3 måneder & dit liv & rutiner kontrolleres med fast hånd. Du vil sikkert & hurtigt få hele familiens nye dagligdag struktureret….så længe angsten ikke tager over!
  • Arsenicum har en stor længsel efter finansiel sikkerhed. Du er sikkert bange for at miste din formue & job i denne COVID-19 krise!
  • Du mærker en indre rastløshed & vandrer hvileløst rundt i hele huset. Du kan ikke holde dig i ro, selvom du føler stor udmattelse! Det eneste du tænker på er hvor farlig denne virus er!
  • Arsenicum særlige kendetegn er at denne angst & rastløshed starter specielt ved middagstid. Du kan ofte ikke falde i søvn. Om natten vandrer du hvileløst rundt fra værelse til værelse for at finde ro.
  • Du vil især være påvirket af den sociale distance. Du elsker nemlig at have nogle omkring dig. Og hvis du er syg, skal du helst holde hånd!
  • Du er så nervøs at du er typen der kæderyger.
  • Du er meget tørstig. Vandet skal være lunkent & du tager små nervøse slurke når du drikker.
  • Arsenicum personer er kontrol freaks & har svært ved at klare & tilpasse sig forandringer. Det gælder lige fra vejrskift, miljø & ændringer i mad & vand.
  • Du elsker alt hvad der er varmt: En varm hånd at holde om, varme drikke & en varm dyne!
  • Arsenicums luftvejssymptomer er åndedrætsbesvær. Du kan ikke ligge ned & må sidde op for at kunne få luft.
  • Din hoste er tør om natten & våd om dagen. Du hoster med feber. Et særligt kendetegn er Arsenicums brændende smerter & specifikke stikkende smerter i den øverste del af højre lunge.
  • Du oplever også maveproblemer & med din angst får du ofte tynd mave. Mavetarm problemer er også en del af COVID-19 symptombilledet. Derfor kan midlerne IPECAC, som har lunge problemer med kvalme & ANT-TART som har slim i lunger & opkast også være indikeret. Husk at COVID-19 smitter gennem kropsvæsker! Også via afføring!
  • Maven er et barometer for god, stabil psyke & fysisk sundhed! At have et stærkt immunforsvar gør dig stærkere overfor at blive syg, fordi 80% af immunforsvaret sidder i mavetarm systemet. Arsenicum opretholder sund tarmflora. Det kan homøopatiske mavetarm nosoder også.
  • Mange astma & allergi patienter vil have brug for Arsenicum i disse dage, da angst kan fremkalde anfald. Især ved et hvæsende & besværet åndedræt.
  • Arsenicum er blandt de top 10 lungebetændelses midler Dr. Robin Murphy anbefaler. Se hans webinar her!

GELSEMIUMFORVENTNINGSANGST MED EKSTREM TRÆTHED! DU BLIVER SYG AF ALLE DE DÅRLIGE NYHEDER!

  • GELS har stor forventningsangst om hvad morgendagen bringer. Du er aldrig i nuet & tænker hele tiden i fremtiden. Du foregriber COVID-19 med frygt & rædsel.
  • Du er afhængig af at følge Covid-19 nyhederne & følger TV2 Nyhederne 24/7! Men du får det betydeligt værre af alle disse nyheder på TV, radio eller er på de sociale medier. Din angst overvælder dig (Calc Carb) og du ligger søvnløs hele natten & tænker på hvad du skal gøre i fremtiden. Mange bliver afskediget lige nu. Igen dårlige nyheder! Du får en dårlig nyhed om at et familie medlem er blevet indlagt på intensiv. Begge hændelser kan medføre, at dit immunforsvar svækkes. Du få influenza symptomer, føler dig svag & medtaget & kan ikke sove!
  • Du har typisk også angst for læger & tandlæger & gruer for om du mon nu bliver indlagt?! Og om hvad der skal ske hvis du skal undersøges & testes i en COVID-19 klinik!
  • Din angst går ofte i blæren eller i maven & du har absolut ingen tørst & appetit!
  • Midlet kan anvendes hvis du er svækket, træt & har en følelse af udbrændthed, især i alle dine muskler. Du har bare lyst til at lukke øjnene.
  • Du har det typiske influenza udtryk i ansigtet; apati & udmattelse. Er en af apotekets store feber medicin som mærker kuldegysninger op & ned af rygsøjlen.
  • Det særlige kendetegn ved Gels er stor træthed & svækkelse & feber. Gelsemiums symptomer udvikler sig langsomt over et par dage. Coronavirus vil typisk udvikle sig langsomt over 5-7 dage . Kan derfor anvendes som et forebyggende middel sammen med Arsenicum & Camphor.
  • Hvis du modsat rammes hårdt & meget hurtigt, så vil Aconite & Belladonna være effektive feber midler. Begge midler er også apotekets store febermedicin, hvor du lige pludselig får voldsom høj feber. Aconite får ofte høj feber efter ophold i kold vind!
  • Aconite er også en af apotekets største chok midler! Aconite har voldsom dødsangst, midlet vil berolige & grounde dig og få dig tilbage i kroppen!

PHOSPORUSDU ER BANGE FOR ENSOMHEDEN! FØLER TRØST MED SAMVÆR & MASSER AF MENNESKER OMKRING DIG!

  • Et af apotekets største angst medicin. Phosporus vil reagere med panik & helt sikkert tro at han/hun har fået COVID-19 virus smitten!
  • Du vil være rastløs men hvis du har familie, venner eller plejepersonale omkring dig, til at trøste & være om dig, så falder du til ro. Den menneskelige kontakt hjælper på din angst!
  • Phosporus vil have det svært ved at være i Coronavirus karantæne, isoleret eller være alene. Phosporus typen er nemlig meget udadvendt & hader at være alene. Du har brug for støtte, for at blive trøstet & føle at du er en del af vennekredsen & samfundet. Du elsker samvær & har det bedst med en masse mennesker omkring dig. Du vil sikkert facetime mange timer om dagen i disse dage hvis du er Phosporus typen!
  • Du er yderst sensitiv overfor ydre stimulering. Alle nyhederne vil påvirke dig & du har stor bekymring for hvad fremtiden vil bringe.
  • Phosporus personer er meget tørstige & elsker at drikke alt hvad der er iskoldt! Du drikker nemt et helt glas vand på en gang!
  • Phosporus er et af de største hoste & lungemedicin i apoteket. Midlet er et typisk middel for kronisk hoste, tilbagevendende forkølelser & infektioner i luftveje, lungebetændelser, bronkitis & astma. Alle forkølelser vil typisk gå i luftvejene med det samme! Venstresiddende symptomer, så venstre lungeside angrebet & du kan ikke ligge på din venstre side
  • Vil også være indikeret hvis du har åndedrætsbesvær. Phosporus føler et pres & tyngde henover brystet
  • Phosporus gives ofte efter akut situationer, hvor Bryonia har været anvendt, for at styrke immunforsvaret for at undgå gentagne luftvejsinfektioner.
  • Et effektivt middel for diabetes patienter, som er i COVID-19 risikozonen grundet et nedbrudt immunsystem med større tendens til infektioner.

BRYONIA ER YDERST IRRITERET & VIL BARE OVERLADES TIL SIG SELV FOR AT GRUE OVER SIN FINANSIELLE SITUATION & FORMUE!

  • Det mentale billede af Bryonia er angsten for hvad der skal ske i fremtiden! Du den nervøse type.
  • Bryonia er meget karriere fikseret; taler & tænker altid om sit arbejde & sine forretninger. Også selvom du er blevet syg! Bryonia typen vil være meget bekymret for sin finansielle situation & angst for at tabe sin formue. Derfor ser du konstant alle Bryonia typerne følge aktie & obligationsmarkedet!
  • Bryonia vil være yderst irriteret over Corona situationen & vil faktisk helst bare overlades til sig selv. Bryonia vil derfor have det godt med kravet om social distance & begrænset samvær.
  • Bryonia har absolut ikke lyst til at tale med dig & vil svare i enstavelsesord. Har ikke brug for selskab & støtte.
  • Bryonia har typisk smertefuld hoste eller forkølelse/influenza. Bryonia forværres ved enhver bevægelse, bare det at trække vejret vil være smertefuldt! Så du vil se Bryonia patienten enten ligge ned helt stille uden at bevæge sig eller gå omkring og samtidig holde sig på brystet, når der hostes for at eliminere smerten! Men Bryonia er ikke rastløs som Arseniucm & Nux V!
  • Det anbefales at man drikker masser af vand & det gør Bryonia! Midlet er ekstrem tørstig efter kolde drikke & alle slimhinder er tørret ind, især i næsen, munden, halsen, bronkierne
  • Bryonia har en tør & meget smertefulde hoste med voldsom hovedpine.
  • Åndenød. Bryonia hiver efter vejret & har brug for at tage dybe åndedræt, men har svært ved det og hoster i stedet for. Det er som om dine lunger ikke kan udvide sig, så ondt gør det. Du har skarpe stikkende smerter i brystet. Når du kommer ind i et varmt rum fra kulden, forværres din hoste.  
  • Læs mere om Bryonia & andre tørre hoste midler her!

NUX VOMICAKEDSOMHED & UTÅLMODIGHED MED TRANG TIL STIMULANSER!

  • Hastighed er afgørende i Coronatiden & det kendetegner også Nux V. Midlet er den mest ambitiøse type A person i hele apoteket. Du elsker at være i gang, beslutte & handle. Hvis du arbejder i sundhedssektoren, på “Borgen” eller i andet erhverv som gerne må arbejde, så vil du stortrives lige nu. Du elsker at arbejde, for så behøver du ikke at bekymrer dig!
  • Men hvis du eller din familie er i karantæne eller arbejder hjemmefra vil du sikkert føle dig begrænset. Mange Nux V personer vil sikkert lide under disse restriktive Corona tider.
  • Nux V reagerer med eksplosiv vrede & bruger stimulanser for at dulme sin irritation & for at berolige sig selv
  • Hvis du bliver forstyrret af nyheder, dine børn eller andet du har i gang i, bliver du meget ophidset. Men det går heldigvis over igen, når du vender tilbage til dit arbejde! Nux V hader at blive stoppet i det han/hun laver! Nux Vomina elsker udfordringer, men hader at blive forhindret i at opnå deres mål.
  • Du vil kede dig ihjel hvis du ikke noget at lave & du bliver hurtig utålmodig!
  • Du vil være meget bekymret over dig & din families fremtid & ve & vel. Det kan vise sig som kramper i muskler & nervøse spændinger. Hele nervesystemet er overspændt, kramper op & er overbelastet
  • Din søvn vil også påvirkes. Du vågner op kl. 3 om morgenen og kan ikke falde i søvn igen
  • Pga. stress & de mange stimulanser vil der opstå ubalancer i mavetarm regionen. Din forkølelse vil ofte sætte sig i maven!

IGNATIA  – APOTEKETS VALIUM  & STORE PANIK & ANGST MEDICIN

  • Stor panik & angst medicin som du ikke skal forsøge at trøste! Det hader Ignatia!
  • Du vil sikkert mærke at hele din krop ryster & spænder op
  • Ignatia reagerer med hysteri, frustrationer & ekstreme humørskift. Jeg kalder Ignatia for “rutsjebane midlet”, fordi dit humør går op & ned som en rutsjebane: Det ene øjeblik græder du højlydt & verden er ved at gå under. Det næste øjeblik griner du & verden bliver et bedre sted at være i!
  • Humørsvingningerne viser sig som skiftevis aggression til indesluttethed & kølighed & tendens til at være reserveret
  • Du er rastløs, urolig, meget bekymret & alting bliver for meget for dig. Du kan ikke tænke klart!
  • Midlet kaldes også “indslumringsmidlet” fordi Ignatia kan ikke falde i søvn. Du bliver ved med at tænke på hvad der er hændt under hele Corona situationen. Du kan ikke stoppe dine tanker; tankemylder.  
  • Ignatia tager mange dybe indåndinger & sukker konstant. Du føler som om der sidder en klump fast i halsen. Ignatia hosten er tør & hakkende. Du vil hive efter vejret!

LYCOPODIUM – TRØSTESPISER & HAR STOR ANGST FOR FORANDRINGER & ALT DET SOM ER NYT!

  • Lycopodium typen vil ikke have det godt i disse Corona tider. Med Corona må vi alle forberede os på en ny hverdag; “træde i nye farvande” & ud af vores komfortzone. Hver dag ændrer situationen sig. Lycopodium hader alt det ukendte & nye situationer & vil reagere ved at overspise, indtage sukkerholdige måltider & hurtige kulhydrater  
  • Midlet er et stort stress middel. Du føler hele tiden at du er ved at bukke under for stress. Stress hormoner påvirker insulin- & blodsukker niveauerne i kroppen, så mange diabetes patienter, prædiabetes & insulinresistente patienter vil have svært ved at styrer blodsukkeret i disse tider. Her kan Lycopodium få ro på nervesystemet & hormonsystemet!
  • De typiske mentale stress reaktioner er en følelse af utilstrækkelighed & en frygt for at fejle: Frygt for at din forretning vil gå fallit. Frygt for at du ikke når dine gøremål, især hvis du arbejder hjemmefra samtidig med at du skal passe 3-4 børn. Frygt for at dit ægteskab kollapser, fordi du & din partner ikke er vant til at gå op ad hinanden!
  • Du hader ansvar og nye udfordringer i livet. Du er sikkert “bossy”, irritabel og sarkastisk der hjemme, men bange når du skal ud og præsterer på job. Lycopodium er meget irriteret, men eksploderer ikke som Nux V.
  • Hvis du er en Lycopodium type som er sendt hjem for at arbejde, foretrækker du at arbejde for dig selv i et andet værelse. Du gider ikke at deltage i samtaler & blive talt til. Vil bare være alene, så længe du ved resten af familien er lige ved siden af, har du det godt!
  • Angst & stress sætter sig hovedsageligt i mavetarm systemet. Du vil derfor have mange fordøjelsesproblemer; bl.a. oppustet mave med masser luft, IBS & galdeblære problemer
  • Du vil være meget træt & søvnig, din træthed & alle dine symptomer forværres især om eftermiddagen mellem kl. 16 frem til kl. 20. Senere på aften vil du opleve at få mere energi. Det betyder at du ofte ikke kan sove når du går i seng.
  • Stor lever medicin derfor mange højre siddende symptomer & hvis lungerne er angrebet er det højre lunge.
  • Stor lungebetændelses medicin, især hvis du aldrig er kommet dig over en lungeinfektion som er behandlet med antibiotika. Kan sammenlignes med Kali Carb, som er mit nr. 1 middel hvis du aldrig er kommet dig over din lungebetændelse eller bronkitis. Kali Carb er meget bekymret for sin families ve & vel.
  • Som mange andre panik midler I det homøopatiske apotek, har Lycopodium også åndenød med en følelse af at brystregionen brænder, er sammenpresset & stramt. Din hoste er tør & kilder i halsen. Du har tendens til at rømme dig hele tiden, især før du taler!
  • Lycopodium er et typisk middel som gives efter en akut Bryonia situation for at styrke immunforsvaret!

AURUM METALLICUM – DEPRESSION MED STOR FRYGT FOR AT VÆRE UHELBREDELIG SYG!

  • Aurum er apoteketes antidepressiv. Du udvikler nemt fortvivlelse & depression under eller post Coronavirus pandemien!
  • Hvis livet stopper & Aurum ikke kan udfærdige det som de skal, kan de udvikle depression.
  • Hvis du bliver forkølet, vil Aurum tro at du har en uhelbredelig sygdom, bliver fortvivlet som kan ende i en depression.
  • Aurum er meget selv kritisk & føler nemt nederlag hvis de bliver skuffet eller ikke opnår deres mål.
  • Aurum er typen er meget ambitiøs, har stor ansvars- & pligtfølelse & forventer meget af sig selv & det han/hun arbejder med; Studenten som kun går efter top karakter eller forretningsmanden/kvinden som arbejder efter perfektion! Vi ser pt. aktiemarkedet styrtdykke & mange børshandlere vil lide lige nu!
  • Mange Aurum mennesker har en dyb angst for at miste deres formue & har mange finansielle bekymringer. Aurum er mineralmidlet “guld” så det er de finansielle årsager, som gør at Aurum kan falde i en depression.
  • Aurum har ofte for højt blodtryk i sit sygdomsbillede.
  • Midlet bruger jeg også hvis en ægtefælle dør efter lang tids ægteskab eller til ældre som kommer på plejehjem og føler sig forladt & ensom. Denne følelse er der sikkert mange som har i denne tid med isolation & afmagt!

Homøopatisk medicin kan tages samtidig med andre behandlinger, også konventionel medicin. Men vigtigt at du ikke stopper din nuværende angst eller antidepressiv medicin uden samråd med din egen læge! Har du flere spørgsmål læs min FAQ her!

Den homøopatiske medicin støtter dit immunforsvar & nervesystem således at kroppen bedre er i stand til at selvregulere & heale sig selv. Det samme sker hvis du synger, griner, mediterer, laver vejrtræknings øvelser, nynner, chanter & vinterbader! Her aktiveres din vagusnerve. Vagusnerven balancerer dit autonome nervesystem, dvs. din angst reduceres, dit blodsukker stabiliseres, booster dit immunsystem & dermed forbedrer dit helbred! Læs mere om Stephens Porges teorier om Vagusnerven her!

Er du interesseret i at lære mere om Homøopatiens angst & stress midler?

Jeg har tidligere skrevet om angst & specielt forventnings- & eksamensangst. Du kan læse mere om disse midler her!

Har du mistet eller har alvorlige syge familiemedlemmer, som er bukket under for COVID-19, så kan homøopatien hjælpe dig gennem sorg processen. Homøopatisk behandling kan nemt integreres med konventionel medicin og andre helbredelsesbehandlinger! Læs mere her!

Er du interesseret i at lære mere om homøopatien & dens virke?

Nedenfor finder du mine favorit kilder & de homøopater som jeg lærer & inspireres af:

Paul Herscu ND, MPH, Herscu laboratory. Paul Herscue har forsket I immunologi & infektionssygdomme I årtier. Følg hans ugentlige opdateringer på COVID-19 her!

Jeremy Sherr, RSHom, grundlægger af Dynamis School of Advanced Homeopatic Studies. Hvis du er interesseret i homøopatisk behandling af epidemier I Afrika, specielt AIDS, vil du få masser af information om homøopatiens effektivitet virke & under epidemier her! Webinar serien er lavet i samarbejde med Shilpa Bhouraskar, som er homøopaten du vil følge hvis du skal starte homøopatisk klinik op eller bare vil inspireres med masser af gode homøopatiske tips!

Læs hvordan angst & stress påvirker immunforsvaret negativt & finde redskaber til hvordan du kan håndtere det her!

“I am not what happened to me, I am what I choose to become.” Carl Gustav Jung

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

og vær altid på forkant med dit helbred!

Du modtager kun nyhedsbreve et par gange om året med de bedste tips til hvordan homøopati kan hjælpe dig.