Træthed & udmattelse – Er du aldrig kommet dig over akut sygdom?
“Never Been Well Since” – det homøopatiske begreb for senfølger
Homøopatisk behandling forsøger altid at finde årsagen til hvorfor du er blevet syg og i nogle tilfælde hvorfor du aldrig kommer dig helt efter en periode med sygdom eller stres. Som redskab til at finde årsagen, anvendes begrebet ”Never Been Well Since”. På dansk kan begrebet oversættes som senfølger. Senfølger skyldes ofte underliggende sygdomme eller hændelser, som er blevet undertrykt, fortrængt eller glemt.
Ved hjælp af en anamnese; en gennemgang af din sygehistorie, vil akut sygdomme og hændelser du har haft gennem livet blive kortlagt. Det kan være alt fra din skolegang, graviditet, fødsel, skilsmisse, afskedigelse, hospitalsindlæggelser, tandoperationer, trafikulykker, indtagelse af medicin, infektionssygdomme eller følelsesmæssigt chok, som tab af dine kære. Den homøopatiske tidslinje viser livets mange cyklusser og hvordan du ældes og giver os indsigt i hvordan vi lever livet, hvorfor vi bliver syge og hvorfor vi oplever velvære.
Kroppen er en selvhealende organisme, som styres af en indre vitalkraft (Chi, prana). Jeg læser og forstår denne livskraft gennem det autonome nervesystem. Vi bliver mere modtagelige overfor sygdomme, når denne livskraft går i ubalance. Det er som om der forekommer huller i autonome nervesystem og energien lækkes. Det er denne forsvarsmekanisme som skal styrkes med de homøopatiske midler.
Normalt benytter homøopaten kroppens symptomer som pejlemærker til at ordinere en skræddersyet medicin. Men i tilfælde af at man ved den udløsende årsag til sygdom, vil årsagsbehandling være den foretrukne behandlingsmåde. Her behandles holistisk; her behandles årsagen, som kan være af psykisk karakter. Eksempelvis ved søvnløshed. Her vil søvnmidler ikke altid virke, hvis den underliggende årsag er tab og sorg. Midler som Ignatia og Nat Mur vil her skulle anvendes. Hvis du bliver mobbet i skolen og udvikler mave- eller hovedpine, vil de gængse midler til mave og hovedpine ikke altid hjælpe, med mindre den psykologiske aspekt tages med i behandlingen.
READ MORE