Title Image

Archive

Zincum Metalicum

Zincum Metalicum

* Tab af lugte- og smagssanserne
* Lugt- & smagsforstyrrelser
* Alkoholafhængighed
* Restless Leg Syndrom (RLS)

 

Zink ernærer nervesystemet og har en central betydning for opbygningen af hjernen, som indeholder mere zink end andre organer.

Langvarig stress medfører skader på hjernen. Også her kan både substantielt og homøopatisk Zincum virke regenererende på bl.a. hjernen og det autonome nervesystem. Homøopatisk Zincum styrker også optagelsen af substantielt zink og gør den levende og dynamisk, så den arbejder i hele kroppen.

 

ZINCUM & HJERNEN

Midlet modvirker depression (Aurum), stor træthed, udmattelse, svækket hukommelse & hjernetåge, forvirring, angst, tungsind, svimmelhed (Cocculus), hovedpine, overfølsomme sanser (neurasteni), nervøs søvnløshed og søvnforstyrrelser. 5G & elektromagnetiske felter påvirker vores nervesystem. Hvis du lider af søvnløshed, så kan Zincum styrke kroppens nervesystem & elektromagnetiske felt.

Zincum bidrager til optimal funktion af signalstofferne, som giver beskeder mellem nerverne. Oxidativ stress ændrer mineralbalancen, herunder zink. Zink er derfor vigtig i forhold til udviklingen af hjernesygdomme som demens, Alzheimers (Alumina, Anacardium, Proteus) og Parkinson (Plumbum, Zincum, Gels). Et af de første tegn på Alzheimers er at lugtesansen ændres og forsvinder! Midlet er særlig effektivt hvis du mister lugt- og smagssanserne (Pulsatilla) & specielt hvis du oplever smags- og duftforstyrrelser. Alting lugter af råddent fisk, brændt eller af svovl.

Hele nervesystemet er under angreb: Der ses lammelser, kramper (Cuprum), ufrivillige ryk og bevægelser (Agaricus). Stor følsomhed overfor lyde & larm & der opleves stor træthed. Der opleves mange rystelser i nervesystemet, især ved sult. Her ses udmattelse og alle lemmer ryster (Phosporus). Zincum er en effektiv tonic for stress & et udbrændt nervesystem

Zincum er et af de store konstitutionelle midler som styrker immunforsvaret! Kan gives akut eller forebyggende til enhver forkølelse eller influenza.

 

Zinkum Metalicum & alkoholafhængighed

Zincum er et uundværligt middel hvis alkohol & overdreven forbrug af stimulanser har svækket nervesystemet. Alkohol dræner kroppen for vitaminer og mineraler, specielt Zink. Som nævnt er Zink vigtig for hjernen, nervesystemet og leveren har brug for mineralet!

Et af de særlige kendetegn ved Zincum, er at du har trang til alkohol, specielt vin. Du forværres af alkohol med voldsom hovedpine. (Nux V).  Et andet særligt kendetegn er at du hoster når du indtager vin og det kilder i brystet. Hosten gør dig meget træt.

Jeg anvender ofte Zincum i afhængighedsproblematikker, sammen med et tilskud af zink & C-vitamin, som øger afgiftningen af alkohol. Man har også et øget tab af zink ved brug af sukker, p-piller, vanddrivende medicin, binyrebarkhormon og gigtmedicin.

Zincum kan ikke lide sukker og forværres af det med udmattelse & irritation. Modsat Arg. Nit og Lycopodium som elsker sukker.

Indtagelse af p-piller og hormoner udvikler systemisk candida. Zincum & Cuprum kan modvirke dette!

Zink beskytter celler for tungmetaller som bly, cadmium, kviksølv og beskytter derved mod forgiftning. Zincum kan derfor anvendes ved afgiftning af kroppen og for at støtte nervesystemet undervejs.

 

Restless Leg Syndrome (RLS)

Midlet påvirker centralnervesystem og hjernen. Homøopatisk zincum er desuden et vigtigt middel ved forskellige former for motorisk uro. f.eks. Tourettes syndrom samt kramper (Cuprum) og uro i benene, typisk om natten. Midlet er et af de store midler mod rastløse ben (RLS). Du har ufrivillige bevægelser i dine ben, især om aftenen når du skal til at sove og om natten. Cuprum & Mag-Phos kan også bruges, hvis du samtidig har kramper. Mangel på vitamin B kan også være grunden til din RLS.

 

ZINCUM UNDERTRYKKELSE AF SVEDPRODUKTION

Et andet særligt særkende ved midlet er, at alt som er blevet undertrykt i din sygehistorie vil komme frem med Zincum Met. Det kan være at du har undertrykt fodsved (vi ved at ildelugtende fødder, kan være mangel på Zink), eller hvis du bruger antiperspirant under armene, som indeholder Alumina. Homøopatiens filosofi er at alt som undertrykkes driver patologi dybere ind i kroppens organer!

Hvis du ikke kan tåle vitaminer & mineraler og har svært ved at optage dem, så kan Zincum Met I 6x eller 6C anvendes som et effektivt alternativ. Men skal kun gives hvis du viser et Zincum Met. billede, så rådgiv dig altid med din homøopat hvis du er i tvivl.

 

Find andre midler til tab af lugte- og smagssanserne her!

 

 

 

Billede af jordens magnetisme

MAGNETIS POLUS AUSTRALIS

* Essensen af midlet er du ikke kan fastholde stabilitet i krop & sind (tiltrækning & frastødning)
* Fraværsproblemer & social angst
* Ustabilitet i kroppen, især kropstemperatur kan ikke stabiliseres (Merc)
* Smertestillende. Tandpine & krampelignende smerter i kroppen
* Koncentrationsbesvær & svimmelhed
* Søvnløshed

 

5G giver os mange helbredsudfordringer, fordi alle former for stråling påvirker menneskets autonome nervesystem. Menneskets elektromagnetiske felt er brudt ned & vitalkraften påvirkes! Midlet bruges til at styrke & stabilisere vores eget elektromagnetiske felt.

EMF rammer os forskelligt! Men lider du af mange forskellige symptomer, som skifter og ændrer sig hele tiden, så har du brug for Mag-Pol-Aus! Essensen i dette middel er ustabilitet & foranderlighed, hvor du svinger fra den ene pol til den anden!

Midlet har mange egenskaber fra mange andre polycrest midler & ligner Carcinosin:

  • Pulsatilla: Ked af det, græder nemt. Forladthedsfølelse & omsorgssvigt. Har brug for støtte & bange for at være alene
  • Lycopodium: Manglende selvtillid, svært ved at tage beslutninger. Diabetes eller blodsukker ubalancer
  • Arsenicum: Stor angst middel, især sygdomsangst & angst for bakterier & vira
  • Nat Mur: Undertrygt sorg, søvnløshed, depression & hovedpine
  • Staphysagria: Undertrygt sorg & vrede. Krænket. Urinvejsinfektioner
  • Nux V: Følelsen af at være forgiftet & ubalancer i nervesystemet, søvnløshed

EMF gør dig fraværende & du får svært ved at holde fokus. Du har tankemylder, manglende koncentration & lider af ubeslutsomhed. Du kan også lide af frygt & angst, specielt social angst & du får hjertebanken, hver gang du opholder dig ved computer eller anden form for elektricitet.

Er temaet i din hverdag ubalancer? Kan du ikke få hul på opgaver og få gjort noget færdigt? Lige så snart du påbegynder en aktivitet mærker du ubehag & symptomer forværres. Er det en gåtur, ja så kommer der uro i benene og du fryser! Er det en opgave eller andet dokument, der skal læses, irriteres du & kan ikke holde koncentrationen!

Søvn er en af de største bivirkninger af EMF stråling. Mag- Pol-Aus kan hjælpe din søvnløshed, især hvis du har svært ved at falde i søvn. Du sover først efter midnat & du kan have mareridt.

Ustabilitet & den uendelige skift i kroppens symptomer kan manifestere sig fysisk ved:

  • Du har svært ved at justere temperatur forskelle; hænder og fødder bliver iskolde udenfor i kulden & kommer du indenfor er de alt for varme
  • Stort middel til nedgroede negle og til åreknuder under graviditet
  • Jernmangel
  • Strabismus (skelen), dovent øje, en tilstand hvor øjnene ikke er afstemt rigtigt
  • Tandpine, især problemer med visdomstænderne
  • Mange krops smerter kan lindres med Mag-Pol-Aus

Alle symptomer som passer til temaet om ustabilitet. Kroppen overreagerer & kan ikke fastholde stabile niveauer. Selv små stimulationer forværrer symptomer.

Idéen om at magneter kan helbrede kroppen er ikke ukendt. Hahnemann arbejdede allerede med magnetisme som en behandlingsmetode & skrev om magnetisme i Organons aphorisms 286 – 291. Aristoteles talte 300 år før Kristus om magneter, og Kleopatra er kendt for at have båret en lille magnet på sin pande, da det skulle bevare hendes ungdommelighed.

I dag bruges magnet terapi på mange måder: Blandt sportsudøvere eller man går rundt med magneter i lommen & man renser sit drikkevand & gør sit vand magnetisk. 5G bliver absorberet af vand. Derfor vil alle vores planter, dyr & især insekter lide! Giv dine planter Mag-Pol-Aus og de vil stortrives & give dig masser af udbytte.

Du kan med fordel gå med Mag-Pol-Aus i lommerne!

 

 

 

luna-resoubo-1x1

Luna

* Symptomer, der påvirkes af månens faser, fx hormoner, migræne, søvnløshed og koncentration
* Desorienteret, fraværende, ”spaced out”
* Søvnforstyrrelser, mareridt eller mange drømme, søvngænger og taler i søvne
* Epilepsi
* Ødemer i ben og hænder

 

Månens cyklus påvirker vores søvn- & døgnrytme. Hvis du påvirkes af månens faser med søvnløshed, vil du muligvis også være særlig sensitiv overfor EMF.

Månens faser påvirker især den kvindelige cyklus. Du vil have mange hormonelle ubalancer (Sepia) & dine menstruationer vil have følgende symptomer:

 

    • Menses vil være ledsaget af skarpe smerter i skeden, som bevæger sig rundt i underlivet til navlen eller endetarm. Det føles som et elektrisk stød, der bevæger sig rundt i underlivet
    • Koliksmerter over navlen, der lindres ved luftafgang
    • Forandret mængde blødning og en nedad tyngende følelse i underlivet. Du kan også pletbløde mellem cyklusser
    • Migræner med samme stødlignende smerter

 

Månen styrer tidevandet, derfor ser du også mange ødemer & hævelser i ben og arme.

Midlet kan også anvendes som ormekur (Cina), hvis dit barn eller kæledyr har ormeinfektion i tarmene. Orme udklækkes om natten, når månen skinner. Midlet vil udskille ormene!

På det mentale plan vil du have følelsen af, ikke at være helt tilstede, uinspireret, energiforladt og irriteret, især af andres tilstedeværelse. Du er meget træt & føler dig drænet for energi.

Midlet kan også anvendes som støtte til afvænning af stoffer & kemisk medicin. Her vil du minde om en zombie & ikke være i stand til at tænke klart.  Stort middel for hjernetåge!

Alle disse symptomer kan forbedres eller forværres af alle månens faser, men specielt lige før og under fuldmåne.

Luna ligner Phosporus! Du er udadvendt, “spacy”, angst & meget tørstig!

 

 

Electricitas

* Sensitivitet overfor statisk & atmosfærisk elektricitet
* Stor angst for tordenvejr!
* Du er aldrig kommet dig over elektrisk strøm eller stød (Phosporus)
* Depression & angst
* Jetlag & problemer efter lange flyvninger

 

Din elektriske sensitivitet viser sig primært på det mentale & følelsesmæssige plan. Du har meget angst & depression. Du mærker en indre rædsel. Angsten kommer med rastløshed, rystelser, voldsom hovedpine, tinnitus, tunghed & hævelser i kroppen, hjertebanken (Coffea), besvimelse (syncope). Du er depressiv & meget træt uden at vide hvorfor?!

Electricitas ligner Coffea: Overophedet nervesystem, rastløshed. Har mistet sin kerne & mangler fodfæste.

Det er ikke kun din wifi som gør dig syg. Også elektricitet kan påvirke dig. Specielt jordens elektricitet. Du kan mærke jordens atmosfæriske svingninger & har stor angst før et tordenvejr. Du mærker det længe før andre (Phos & Rhododendron). Electricitas, Phosporus & Rhododendron forværres af tordenvejr. Carcinosin & Sepia elsker tordenvejr & kan blive euforisk af atmosfærisk elektricitet!

Din tidsfornemmelse forsvinder. Enten går tiden for langsomt eller for hurtigt (Cannabis Indica). Midlet er et af de store pineal midler.

Tab af hukommelsen. Hvis du overlever et elektrisk lynnedslag eller får elektrochok, er bivirkningerne ofte tab af hukommelsen (Anacardium & Picric Acid). Du har svært ved at koncentrere dig.

Du føler dig svimmel & ikke ”grounded”. Du har svært ved at bedømme afstande. Disorienteret (Luna). Derfor bruges Electricitas midlet også i en jetlag combi, hvis du er bekymring for stråling under flyrejser, samt for jetlag.

Electricitas er midlet til dig som er så elecktro-hypersensitiv, at du er flyttet langt ud på landet for at undgå wifi & byens mange typer stråling. Men her bliver du alligevel påvirket af dyrenes elhegn!

Midlet er til dig som har mange uforklarlige symptomer!

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

og vær altid på forkant med dit helbred!

Du modtager kun nyhedsbreve et par gange om året med de bedste tips til hvordan homøopati kan hjælpe dig.