Title Image

Archive

Belladonna (Deadly Nightshade)

* Febernedsættende medicin
* Hovedpine
* Smertefuld mellemørebetændelse
*Vredesudbrud (tænk på børn i ulvetid, og som ikke vil lystre i supermarkedet)
* Solstik
* Højre siddende trigeminusneuralgi

 

Bruges til mange børnesygdomme, infektionssygdomme som halsbetændelse, ørebetændelse, lungebetændelse, blindtarmsbetændelse i tidlig sygdoms stadie.

 

Benyttes ved pludselig høj feber og tidlige infektionstilstande. Huden bliver meget rød, tør, varm og sensitiv at røre ved, med kolde hænder og fødder. Belladonna er effektiv hvis du eller dit barn har øre- og halsbetændelse, hvor kirtler er hævet og smertefulde. Ved pludselig får høj feber, kramper og febervildelser med udvidet pupiller. Du ved at dit barn er i Belladonna stadie når du føler panik, du må tage handling ”her & nu”. Alle sanser intensiveres og der kan forekomme hallucinationer i feber tilstanden.

 

Belladonna har et typisk særkende ved hovedpine; Hovedpine med en bankende voldsom smerte, værst når du ligger ned og bedre når du sidder op.

 

Fantastisk middel hvis du har ondt i halsen. Hals og svælg føles tør, er voldsom rød og værst i højre side. Kirtler og mandler kan være hævet. Belladonna kan også anvendes for den tørre hoste, som bare forsætter hele natten. Du ved at det er Belladonna, hvis hele familien ligger vågen, så voldsom er hosten!

Medicinen er også effektiv mod solstik.

 

 

Natrium Muriaticum (almindelig bordsalt)

* Herpes & forkølelsessår
* Høfeber
* Depressiv & ked af det

 

Nat Mur medicinen er et af de mest brugte i apoteket og bliver også kaldt ”Det Nordiske Middel” fordi det passer godt til den Nordiske person: Er omgivet af vand, som indeholder salt, er høj & tynd, er indesluttet og lukket i sin personlighed.

Nat Mur er ”tilgiver & glemmer aldrig” medicinen. Nat Mur personen holder alting tilbage og er følelsesmæssigt størknet (salt størkner). De sidder ofte med armene overkors. Nat Mur sidder fast i fortiden og er følelsesmæssigt skuffet, er blevet svigtet af nære relationer som de stolede på og er i dyb sorg over tab af nærtstående. Du ved med sikkerhed at du har med Nat Mur at gøre når du ser at personen ikke vil trøstes og ikke kan græde. Men underneden denne ”kulde og mur” findes stor sårbarhed og angst for at blive afvist.

Nat Mur er en kontrol freak lige som sin ven Arsenicum. Arsenicum er sart over for miljø & bakterier, hvor Nat Mur skal kontrollere sin omverden. Planlægger dagen i forvejen, skal have det perfekte hjem, og skal se perfekt ud over for sine omgivelser med perfekt og rent tøj og make-up.

Ofte har Nat Mur brug for at være alene og har tendens til depressioner. Er en tikkende ”ked-af-det-hed” bombe, som enten er humørsyg eller springer i luften. Denne følelsesmæssige ”tilbageholdelse” ses også i kroppens tendens til at holde på vand og har tendens til ødemer og hormonelle ubalancer. Hele fordøjelsessystemet fra mund til endetarm er i ubalance, med tendens til forkølelsessår, forstoppelse og tørre slimhinder. Hovedpine og migræne er også en del af Nat Mur’s sygdomsbillede.

Nat Mur kan ikke lide varme og at være i solen. Er overfølsom over for sollys, i specielt øjne, ansigt, og hud. Er tørstig, har trang til salt. Har det værst om formiddagen mellem kl. 11-12.

Et typisk Nat Mur symptom er at hjertet slår på en afbrudt og uregelmæssig måde, de føler sorgen i hjertet, som en kniv i brystet. Har tendens til eksem og tør hud i hår kanten og mange lider af jernmangel.

Du ved du har med Nat Mur at gøre med når der udtrykkes mange skyldfølelser samt ”Jeg er ikke elsket og derfor er der noget i vejen med mig”!

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

og vær altid på forkant med dit helbred!

Du modtager kun nyhedsbreve et par gange om året med de bedste tips til hvordan homøopati kan hjælpe dig.