LIGHEDSPRINCIPPET
Lighedsprincippet tilskynder at helbrede kroppen og respekterer kroppens egen visdom. Den lærer os også at undgå terapi former som undertrykker symptomer og i stedet vælge behandlingsformer som helbreder. Lighedsprincippet minder os på at der findes medicin som stimulerer immunsystemet og stimulerer patientens iboende helbredende mekanismer.
Simili Similibus Curantur - Det som kan forårsage sygdomssymptomer i raske mennesker, kan helbrede de samme sygdomme i syge mennesker.
Homøopati kommer fra det græske ord ”Homoios”, som betyder “lignende” og “pathos” som betyder lidelse eller sygdom.
I homøopatien går man ud fra, at det lignende helbreder (Simili Similibus Curantur): Det som kan forårsage sygdomssymptomer i raske mennesker, kan helbrede de samme sygdomme i syge mennesker.
Lighedsprincippet er ikke kun en filosofisk skabelse men en praktisk vejledning i ordinering af medicin som helbreder: Du vågner op med ondt i halsen. Du føler at dine mandler er hævet, og det brænder og stikker i din hals. Du forsøger at drikke en kop varm te, men den varme te forværrer din tilstand, hvorimod kolde drikke forbedrer den. Men egentlig er du ikke tørstig. Du græder og jamrer dig lidt. Disse sæt symptomer afspejles i den homøopatiske medicin Apis Mellifica (link til apotek) gift fra en bi. Som man ved resulterer et bistik i brændende og stikkende smerte. De toksiske egenskaber som biens gift har, afslører også flere af dine symptomer. Du indtager derfor et par doser af Apis Mellifica medicinen indtil du i bedring. Den homøopatiske substans stimulerer en hensigtsmæssig forsvars reaktion som kroppen har brug for i helbredelses processen.
En anden måde for nemmere at kunne forstå lighedsprincippet i praksis, er at tænke på et ganske almindeligt løg, eller endnu bedre, prøv at skær et løg ud i skiver. Hvad sker der? Dine øjne begynder at løbe og brænde, din næse løber og det kilder i din hals. Disse symptomer kan du også få ved forkølelse, allergi eller høfeber. Derfor ordineres en fortyndet homøopatisk dosis af et løg Allium Cepa, til dem som manifesterer samme symptomer når de er syge; kløe, øjne og næsen løber og en kilden i halsen.
Inden for konventionel medicin benyttes samme homøopatiske princip i behandling af allergi, hvor små doser af allergi allergener gives for at skabe antistoffer.
Lighedsprincippet i Konventionel Medicin
“Lighedsprincippet” er ikke ukendt inden for konventionel medicin, hvor vaccinationer er baseret på lignende princip. Dr. Med Emil Adolp Von Behring, faderen til immunologi, refererer sin videnskab ved at henvise til ordets oprindelige betydning “homøopati”.
Konventionel medicin benytter også homøopatiske metoder i strålebehandling af kræftpatienter (stråler kan give kræft), planten “digitalis” benyttes ved hjerte-karsygdomme, og Ritalin gives til hyperaktive børn (Ritalin er et amfetamin som normalt forårsager hyperaktivitet). Andre eksempler er nitroglycerin som gives for hjertesygdomme, guld for leddegigt og Colchicine for urinsyregigt.
Forskellen mellem homøopati og den konventionelle behandlingsform er at sidstnævnte ikke behandler efter de fundamentale principper som homøopatien besidder: Konventionel medicin ordinere og vælger ikke medicinen individuelt så de er unikt tilpasset patientens symptomer og konstitution. Og de er ikke ordineret i samme uskadelige små doser, og ofte skal patienten tage den kemiske medicin resten af deres liv.
Udvikling af homøopatien & Lighedsprincippet gennem tiden
Homøopatien men blev videreudviklet og systematiseret af den tyske læge Samuel Hahnemann (1755-1843). Men før homøopatiens fader Hahnemann, er der en andre historiske personer, som var vigtig for homøopatiens udvikling:
I det 4. årh. f.Kr. udtalte den Græske læge Hippokrates, at det er vigtigt, at stimulere patientens egne helbredende mekanismer. Hippokrates udviklede “Lighedens Princip”, som er baseret på ideen om, at “hvad der ligner, helbreder”. Han regnes i dag som lægekunstens grundlægger. Parcelsus (1493-1541) Doktor og Alkymist, genoplivede Hippokrates ideer og lagde vægt på ”Signaturernes Doktrin”, som indikerer, at alt i naturen; planter, mineraler og dyr bærer “Guds signatur”. Ifølge Parcelsus har alle planter og mineraler aktive bestanddele, som kan helbrede.
Hans kemiske og lægelige eksperimenter lagde grunden til moderne medicin og farmakologi. Hans introduktion af mange nye mediciner, som sulfur, jern, opium og arsenik, og hans vedholdende tro på Lighedens Princip, gør ham til en nøglefigur i udviklingen af homøopatien.