Title Image

Har vi overhovedet brug for at detoxe?

Har vi overhovedet brug for at detoxe?

foruiening

 

Vejen til “Health or Hell” Du vælger selv!

 

”Du har intet uden et godt helbred”! Det har altid været min overbevisning. I dag ser vi mange flere tilfælde af ”uforklarlige sygdomme” & autoimmune sygdomme, som kræft, diabetes, hashimotos, leddegigt m.m.. Kunne disse undgås ved at vi dagligt støttede vores krop & organer med en detox?

Mange af de toksiner vi er omgivet af i dag, var ukendte for menneskekroppen for bare 100 år siden: Sprøjtemidlet, Glyphosat (Roundup) og giftstoffer, som f.eks. DDT, PCB, bly i benzin hver gang du tanker op m.m. Selv vores mad er ”forgiftet” med antibiotika & pesticider. Vidste du eks. at laks fra laksedambrug er den mest forgiftede mad i dag & er en stor trussel for vildlaks bestanden? For ikke at tale om vores hjem som indeholder giftige & miljøforurenende rengøringsmidler & daglige hygiejne produkter!  Heldigvis findes der i dag alternativer som essentielle olier! Selvom mange af de mest giftige stoffer i dag er forbudte, findes de stadig ophobet i vores væv. Eksempelvis har nyfødte babyer over 200 forskellige kemikalier i sig når de fødes. Mange af de livsstilssygdomme som vi ser i dag, kan derfor skyldes at kroppens organer er overbelastet. Vores sundhed & velvære afhænger af hvor effektivt hvert organ kan eliminere affaldsstoffer fra vores krop. Kroppens primære udskillelsesorganer er huden, lungerne, mave -tarmsystemet, lever & galdeblære, lymfesystemet og nyrerne. De forsøger ikke bare at fjerne eksterne afgiftsstoffer, men også kroppens egne stoffer, såsom hormoner & kolesterol.

 

Denne artikel vil beskrive hvordan du med homøopati kan detoxe dine organer som:

 

Din lever

Dine nyrer

Dit lymfesystem

 

Fornuftig afgiftning med homøopati

 

woan-grass

 

Er kroppen i forvejen overbelastet er vi ikke i stand til at afgifte os selv og så aflejres giftstofferne sig i stedet i vævet. Homøopatien er et effektiv måde hvorpå du kan støtte dine organer & krop. Du kan anvende homøopatien til at hjælpe dig med de bivirkninger som du får af din detox, eller du kan anvende den homøopatiske drænage metode enkeltstående. Hver homøopatisk middel relaterer og har en affinitet til et organ i kroppen. Nogle midler dræner og udrenser leveren, andre renser nyrerne, blodet eller lymfesystemet. De mest anvendte homøopatiske midler som du kan bruge i din detox er:

  • Cheldonium støtter din lever
  • Apis din højre nyre
  • Berberis Vulgaris venstre nyre
  • Phosporus til dine lunger
  • Strophanthus støtter dit hjerte
  • Adonis dit venesystem
  • Ceonathus din milt
  • Syzygium din bugspytkirtel & Islet cellerne
  • Baryta Iodata støtter dit kirtelsystem
  • Sulphur din hud

 

Detox din krop & sind med homøopatisk drænage terapi – Hvorfor er homøopati relevant når du detoxer?

 

Minimer dine typiske udrensnings symptomer! Kroppen udskiller afgiftsstoffer ved hjælp af sved produktion, afføring, urin, hud udslet, tårer eller næse hals katar. Homøopatisk drænage terapi vil minimere disse bivirkninger. Homøopati er derfor et effektivt alternativ, fordi medicinen ikke blokerer for udrensningen. Den stimulerer og støtter udrensningen ved at forbedre blodcirkulationen og hjælpe kroppen med at frigøre akkumulerede toksiner og affaldsstoffer fra celler og væv. Homøopatiske midler er fortyndet substanser som ikke indeholder ekstra fyld & giftstoffer, som kan overbelaste kroppens udrensning yderligere.

Den homøopatiske medicin er rettet mod specifikke organer & kropssystemer. Urinvejene ifm. blærebetændelse, leveren ifm. forøget levertal, lever & bugspytkirtel ifm. forhøjet blodsukker, nyrer ifm. forhøjet blodtryk etc. Ud over at støtte & afgifte enkle organer, har du samtidig mulighed for at støtte forskellige kropssystemer indirekte ved at stimulere dit hormon system til at udskille hormoner eller signalstoffer som åbner udskilningsorganerne som leveren, nyrerne eller lymfen.

Årsagsbehandling – Den homøopatiske medicin er rettet mod specifikke grupper af toksiner som har forårsaget sygdom i kroppen. Her tænkes specielt på toksiner som Kviksølv (Mercury), Arsenik (Arsenicum) og Bly (Plumbum). Læs mere om Lighedsprincippet her.

Homøopati renser ud på celleniveau: Akut & kronisk sygdom forårsages af en akkumulering af toksiner i celler & kropsvæv. Homøopati er i stand til at rense toksiner ud på celle niveau. Læs mere om miasmatisk & genetisk forurening her.

Homøopatisk Detox bruger mindre energi! Voksne mennesker bruger 80% af deres energi på afgiftning. Homøopatisk medicin arbejder efter energi principper og ikke efter biokemiske principper. Derfor kan medicinen detoxe krops systemer uden at påvirke fysiske systemer og dermed bruger kroppen mindre energi

Som en forløbende behandling før konstitutionel behandling. Hvis et såkaldt ”medicin lag” forårsager at den indikerede konstitutionelle medicin ikke virker, eller er blokeret, vil en homøopatisk detox fjerne dette lag.

Styrker Immunforsvar & velvære. Du kan benytte homøopatisk detox til at øge generel fysisk & psykisk velvære & til at styrkelse af immunforsvar ved at reducere kroppens overbelastning & skade fra toksiner.

Homøopatisk detox undertrykker ikke kroppen, men hjælper kroppen med at udrense. De fleste ønsker et hurtigt fix uden bivirkninger og derfor har homøopatisk drainage genvundet succes. Læs mere om kroppens symptomer her.

OBS! Ikke alle har godt af en detox kur: For gravide, ammende, børn, teenagers, undervægtige, dig med kronisk træthed og binyretræthed, eller dig som er ved at komme dig over alvorlig sygdom eller operation, kan detox kure være sundhedsfarlige.

”Det er ikke kun toksiner som er problemet, men den måde hvorpå din krop processer & eliminerer dem!”

 

Hvad er toksiner og har du behov for at afgifte?

 

Toksiner er giftstoffer, som er i stand til at forårsage sygdom eller beskadige væv, når det føres ind i kroppen. Der findes mange forskellige toksiner og de klassificeres i tre grupper:

Exogene toksiner kommer fra eksterne kilder –altså kilder udenfor kroppen:

  1. Kemikalier som pesticider, tungmetaller, som bly, kviksølv, arsenik & andre industrielle forurenende stoffer, samt bilos
  2. Spild og affaldsstoffer i vores fødevarer, som i dag er forarbejdet & genmodificeret afgrøder (GMO) og antibiotika & kemisk medicin som vores dyrebestand indtager
  3. Selv det ukrudtsmiddel som vi bruger på vores græsplæne ”Roundup”, som indeholder aktivstoffet glyphosat er farligt for os
  4. Tobak, narkotika & andre stimulanser
  5. Udsivning af kviksølv fra sølvplomber i tænderne medfører nedsat afgiftnings evne, fordi kviksølv hæmmer visse enzymer
  6. Vandet vi drikker kan være fyldt med giftstoffer, da den mad & den kemiske medicin, som p-piller dagligt bliver skyllet ud i vores drikkevand
  7. Skimmelsvamp – Sundhedsstyrelsen vurderer, at hvis man opholder sig i bygninger med dårligt indeklima, kan det give sig udslag i de såkaldte indeklima symptomer som irriterede slimhinder, hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær
  8. EMF bestråling – elektromagnetisk stråling fra trådløse teknologier (RF EMR) og elektromagnetiske felter (EMF).
  9. Hertil hører også følelsesmæssige faktorer som stress, ængstelse og depression.

 

Endogene toksiner skabes inde i kroppen. Det kan forårsages af bakterier & virus eller vores krops reaktion herpå, eksempelvis slim, og affaldsstoffer som produceres i vores krop. Vores eget stofskifte producerer affaldsstoffer, som kroppen må udskille for at opretholde sundheden, og vi udsættes for mere eller mindre sundhedsskadelige stoffer fra luften, fra maden, fra drikkevarer, fra tandfyldninger, fra hårfarver og fra det tøj vi har på. Endvidere er det frie radikaler eller biprodukter fra stofskiftet eller fra nogle bakterier og gærsvampe i vores tarmsystem. Kroppens niveauer af endogene toksiner afhænger af hvad vi putter ind i kroppen. Eksempler kan det være skjulte infektioner som Lymes sygdom (Borreliose) eller infektion ifm. tandrodsbetændelser eller fjernelse af visdomstænder.

Autogene toksiner – Disse vedrører en persons genetiske eller miasmatiske potentiale for at skabe særlige typer af affald, der har en affinitet for bestemte sorter af væv, såsom kan ses i situationer som gigt, cancer, tuberkulose etc. Autogene toksiner er altså naturligt forekommende restprodukter fra vores stofskifte. Det derfor ikke er toksiner selv, der er problemet, men den måde, som vores organer behandler disse materialer.

Læs mere om Hahnemanns betragtninger omkring udvikling af kroniske sygdomme. Han udviklede teorien om Miasmer, som er hjørnestenen i homøopatiens virke & helbredende effekt. Han kaldte det ”et miasmatisk lag”, ”en genetisk ”forurening” af kroppen, som blokerer for helbredelse. Denne svaghed i kroppen kan være medfødt eller erfaret gennem livsstil & vaner.

 

Symptomer er kroppens signaler på at kroppen er overbelastet & du vil derfor udvikle en eller flere af disse symptomer:

 

  • Rødmen
  • Hjertebanken eller hurtig puls
  • Ør i hovedet, svimmelhed, døsighed, udmattelse og mentalt & fysisk træthed, hukommelsesbesvær
  • Kramper & prikken og stikken i legemet
  • Søvnløshed og dårlig søvn
  • Fordøjelses problemer, oppustethed, mavesår, diarré eller forstoppelse, hæmorider, lys eller bleg afføring
  • Urinsyregigt, galde- eller nyresten
  • Hovedpine & migræne
  • Generel kvalme, utilpas efter fed mad & manglende appetit
  • Fødevareallergi, sensitivitet overfor kemikalier som tobaksrøg, parfume, rengøringsartikler
  • Ødemer (væskeophobning)
  • Hyppig vandladning
  • Tilbagevendende infektioner
  • Tilstoppede bihuler og irriterede slimhinder
  • Dårlig ånde
  • Inflammation, herunder podagra, ledsmerter, psoriasis, fibromyalgi
  • Voldsom svedproduktion
  • PMS, uregelmæssig menstruation, menoragi (styrtblødning) eller dysmenoré (menstruationssmerter)
  • Spændt eller stiv nakke, ondt i ryggen, smerte under skulderblade (Cheldonium)
  • Dårlig blodcirkulation
  • Forhøjet blodfedtprocent
  • Tør, kløende hud, eksem, cellulitis, akne, bumser, bylder, eksem, udslet
  • Kløende eller betændte øjne, hævede øjenpartier eller rande under øjnene
  • Vægtudsving
  • Lav sexlyst & problemer med at blive gravid
  • Har du tendens til indtagelse af for meget alkohol eller narkotika
  • Indtagelse af kemisk medicin over en lang årrække – antibiotika, smertestillende
  • Læs mere om kroppens symptomer her.

 

Sådan afgifter din krop naturligt og hjælper dine organer på vej med homøopati:

 

Leveren er dit primære & vigtigste afgiftningsorgan.  Den spiller bl.a. en stor rolle for omsætning og udskillelse af lægemidler, alkohol, forskellige hormoner og andre fremmedstoffer. Leverens vigtigste rolle er at udrense & regulere hormonbalancen & blodsukkerniveau.  Den kontrollerer endvidere organismens fedtstoffer (triglycerider, kolesterol, DHL, LDL), proteiner & kulhydrater. Leveren har derfor stor betydning for reducering af åreforkalkning, da den afbalancere forstyrrelser i fedt omsætningen. Leveren producerer også galde, som binder giftstoffer og fører dem med galdevejene ud i tarmen. En meget kompleks organ med mange funktioner, derfor skal den altid støttes i enhver form for detox.

lever

TYPISKE LEVER SYMPTOMER:

  1. Vågner træt & uoplagt & meget irriteret (ifølge Kinesisk Medicin sidder vreden I leveren)
  2. Oppustet & luft I maven
  3. Har det værst mellem kl. 16- 20
  4. Sukker trang, som forværre fordøjelsen
  5. Gule øjne og hud

 

DIN LEVER FORTJENER LIDT STØTTE & KÆRLIG OPMÆRKSOMHED MED HOMØOPATI!

Som homøopat vil jeg altid forsøge at finde årsagen til dine lever symptomer & ubalancer. I din sygdomshistorie kan jeg ofte se følgende årsager som kan indikere behovet for en lever støtte:

  • En liver sygdom eller diagnose. Eks. fedtlever
  • Hepatitis, galdesten, åreknuder & gulsot
  • Sygdomshistorie med kemisk medicin – årtier med brug af medicin
  • Har svært ved at vågne om morgenen
  • Overbelastet nervesystem, kronisk søvnløshed & stress
  • Hvis du aldrig er kommet dig over en infektion eller slem influenza

 

Effektive homøopatiske lever medicin:

  • Nux Vomica: Nutidens største livsstils medicin som støtter dig hvis du har et stillesiddende liv med mange stimulanser som kaffe, cigaretter & alkohol. Medicinen vil forbedre og støtte din lever og tarme. Også effektiv hvis du tager meget kemisk medicin eller hvis du bliver eksponeret for mange kemikalier og giftstoffer & bestråling.
  • Carduus Marianus (Milk Thistle): Vigtig lever medicin hvis du har stort forbrug af alkohol eller narkotika. Vil rense din krop ud for kemikalier. Den støtter også dine lunger. Midlet anvendes i sær hvis lever forstørres i venstre side henover mod milten
  • Cheldonium: Pålidelig lever- & galdeblære medicin, som bruges hvis du døjer med galdesten og med smerter under dit højre skulderblad. Vigtige kendetegn for brug af midlet er at hud & afføring bliver gul & blafrende næsebor
  • Sulphur: Effektiv hvis dit immunforsvar er svækket efter antibiotika & vaccinationer, hvis din fordøjelse er træt, hvis du har eksem eller andre hudproblemer. Sulphur vil stimulere daglig afføring og dermed udrensning. Bruges ofte før din konstitutionel medicin.
  • Hydrastis: Dræner din lever, galdeblære & hele tarmsystemet fra mund til endetarm. Hjælper din krop med at komme af med overskydende slim dannelse ifm. din detox. Midlet indikeret hvis du lider af øre- & bihulebetændelser
  • Magnesium Muriatica: Vithoulkas primære lever medicin. Støtter din lever & nervesystem, især god hvis problemer efter du spiser og hvis du som kvinde har lidt af mange urinvejsproblemer og fordøjelsesproblemer. Endvidere for børn som ikke kan fordøje mælk
  • Leptrandra Virginica: Sort tjære afføring. Du har eksplosiv afføring med smerter omkring din lever. Du vågner op kl. 5 om morgenen med stor sult. Stor trang til kolde drikke, men får kvalme efterfølgende
  • Cinchona, Cholestrinum, Conium, Taraxum and Solidago, kan være andre drænage midler som kan detoxe din lever.

 

Nyrerne vitale organer, som fungerer som et vigtigt rensningsanlæg for at undgå skade og alvorlig sygdom

 

nyrer

 

Nyrerne er livsvigtige organer, som har til opgave at rense blodet for affaldsstoffer. De påvirker og kontrollerer blodtrykket – både som resultat af, hvor godt filtreringen fungerer, og i kraft af de hormoner, de producerer. De har også en helt afgørende rolle i reguleringen af kroppens salt- og væskebalance, syre & base balancen. Nyrerne producerer også hormoner, der påvirker, ikke bare nyrens egen funktion, men hele kroppens.

Nedsat funktion bemærkes først sent

Hvis nyrerne bliver syge eller af anden grund begynder at miste deres normale funktion, finder kroppen andre måder at kompensere for den nedsatte funktion på. En måde, som kroppen kan kompensere for den forringede filtrering på, er at hæve blodtrykket. En anden måde er at producere hormoner, som gør, at urinmængderne bliver større. Dette betyder, at kroppen kan fungere stort set ”normalt” i lang tid, også selvom nyrernes funktion er begyndt at blive dårligere. Der går ofte lang tid, inden man opdager, at der er problemer med nyrerne. En dårlig reguleret diabetes vil ofte kompliceret med at nyrerne bliver beskadiget.

Symptomer på at nyrerne ikke fungere optimalt:

  • Sorte rander under øjnene
  • Væskeophobning i ankler, ben, fødder, ansigt, øjne og hænder
  • Ændring i din urin:
    • Smertefuld når du urinere
    • Bliver mere tørstig & tisser mere
    • Tisser mere eller du tisser mindre. Svært ved at tisse
    • rin indeholder blod
    • Blærebetændelser
    • Skal tisse om natten
    • Urin er skummende og boblende
    • Urinen lugter som betyder at dine nyrer har svært ved at eliminere toksiner
  • Altid træt & har ingen energi
  • Er meget kuldskær & kan ikke få varmen
  • Tåget syn
  • Rygproblemer og smerter kan være relateret til nyrerne især hvis smerten går ned i lysken
  • Hud udslet og kløe – nyrerne fjerner afgiftsstoffer fra blodet. Hvis ikke fungerer, vil disse ophobe sig i blodet og forårsage kløe & irritation
  • Metal smag i munden
  • Kropssved lugter af urin
  • Forhøjet Blodtryk
  • Ondt I halsen

 

Medicin til homøopatisk organ terapi:

Berberis Vulgaris: Stor nyre & lever medicin som vil reducere tendens til urinsyre gigt & vil opløse urinsyre sten. Typiske nyresymptom er at det bobler i dine nyrer og der ofte er smerte fra nyre til din højre side af lysken. Altså en stråle smerte fra ryggen foran til lysken og maven. Berberis nyttig efter af stafylokokker, og hvis du har tendens til bihulebetændelse med gult slim.

Sarsaparilla: Renser blodet & effektiv nyreskyl ifm. nyresten. Stor affinitet til urinrøret. (Berberis effektiv medicin for nyrerne, Chimpaphila medicinen for prostata). Smerter ved slutningen af vandladning & kan ofte kun lade vand når du står op. Drypper når du sidder ned. Ofte nedadgående smerter fra højre nyre. Urin indeholder blod & gråt sand.

Solidago: Nyre- & leverstyrkende. Vanddrivende. Meget mørkt urin & ondt I ryggen. Det homøopatiske urinrørs kateter. Effektiv ifm. Kronisk nephritis.

Equisetum: Nyrestyrkende. Konstant trang til vandladning med stor mængde klar urin. Især om natten står du op for at lade vandet. Smerte ved slutningen af vandladning. Irritation i blæren. Alle symptomer & smerter kommer når blæren er tom. Får det bedre når blæren er fuld.  No. 1 nyremedicin for børn som sengevæder.

Uva Ursi: Vigtig nyre detox medicin med brændende symptomer ved vandladning. Virker vanddrivende. Forebygger nyresten & blærebetændelse. Urin indeholder slim & der er smerter fra en hofte til den anden. Alle symptomer værst om natten, tisser mere om natten end om dagen.

 

LYMFESYSTEMET – LYMFESYSTEMET ER KROPPENS RENOVATIONSSYSTEM OG DRÆNINGSSYSTEM

lymfen

Lymfen absorbere døde celler & skadelige giftstoffer udskilles gennem urin eller afføring.

Hvor hjerte-kar-systemer gennemstrømmes af rødt blod, er der klar og gennemsigtigt lymfevæske i hele lymfesystemet. Hvis der fx går hul på en vabel vil der flyde lidt klar væske ud. Det er lymfevæske som er kroppens rensevæske. Og hele lymfesystemet er kroppens vvs- og renovationssystem, der dræner væske og fjerner fremmedlegemer, nedbrudte bakterier gamle udskiftede celler og nedbrydningsprodukter fra celler og væv og ud i blodbanen hvorfra det alt sammen bliver udskilt gennem slim, sved, urin og afføring.

VÆSKE STYRKER NYRERNE OG RENSER UD I KROPPEN

Lymfen kan kun stimuleres ved bevægelse, massage & vejrtræknings øvelser. Sørg altid for at drikke vand & hold dig hydreret, da væske styrker nyrerne & hjælper lymfen til at rense ud i kroppen.

Lymfestyrkende Homøopatiske Midler:

Galium Aparine: Effektiv lymfedræner specielt ifm. cancer

Echinacea: Renser blod & styrker immunforsvaret. Effektiv hvis kirtler er hævet især under arme & i nakken.

Hydratis: Renser slim ud af kroppen. Renser lymfesystem ifm. cancer og støtter lever.

Phytolacca: Drænage af lymfe systemet. Lymfestyrkende og renser lymfekirtler. Især lymfekirtler i bryst og halsområdet. Læse mere om Phytolacca her. 

 Lycopodium: Støtter & renser lymfesystem.

 

Kender du årsagen til din sygdom? Midler til at dræne & rense kroppen ud for specifikke grupper af toksiner:

 

Benzoic Acid & Nat Phos: Dræning af syre materiale

Silica: Drænage for metalliske materiale

Nux vomica: Stimulanser og fedtopløselige materialer, såsom narkotika og andre kemikalier

Arsenicum album: fødevarer baseret toksiner eksempelvis hvis du får en madforgiftning

Thuja for vaccine & antibiotika materialer

Cadmium Sulph: Kemoterapi & narkotika.

Penicillin & antibiotika:

Sulphur: Nulstiller dit system & tarmflora.

Nitric Acid: Når du får diarre af din penicillin.

Borax: Når du får svamp af din penicillin.

Thuja: Hvis du aldrig kommer dig over din penicillin behandling.

Læs mere om hvordan du kan bruge homøopatien hvis du har problemer efter din penicillin kur her!

Kemisk medicin:

Mest anvendte midler ifm. Bivirkninger af kemisk medicin er Nux V, Arsenicum & Sulphur.

Specifikke materialer kan også anvendes isopatisk til dræning. Stoffer såsom Mercury kviksølv i homøopatisk potens kan anvendes til at dræne kviksølv fra kroppen, Plumbum Metallicum bidrage til at fjerne bly, kan Ferrum Metallicum bruges til at fjerne jern og andre metaller, såsom kobber, aluminium og zink, kan behandles i samme måde.

detox

Du vil få detox symptomer som træthed under din udrensning!

 

Et af de almindeligste symptomer, når du detoxer, er træthed. Trætheden skyldes, at din krop arbejder på fuld kraft med at neutralisere og udskille giftstoffer og at de giftstoffer som trækkes ud af dit væv og udskilles i sig selv giver forgiftnings symptomer.

Din krop vil gennemgå detox symptomer når den forsøger at afskille toksiner og disse kan være:

  • Træthed
  • Hovedpine
  • Tør mund
  • Diarre eller forstoppelse
  • Mere slim produktion (via urin, menstruation, næse & halsslim)
  • Kvalme
  • Søvnforstyrrelser
  • Mindre appetit
  • Din tunge kan blive belagt
  • Dårlig ånde og svedlugt
  • Nervøsitet og rastløshed
  • Humør svingninger, irritation
  • Hud udslet: akne & bylder. Din hud er det sidste lag. Din krop vil altid detoxe vigtige organer først. Læs mere om Herings lov om helbredelse.

 

Hvad kan du selv gøre for at øge effekten af din detox?

 

  • Altid en god ide at øge din indtagelse af fiber i din kost. Støtter eliminering af toksine & kemikalier fra hele kroppen. Dermed undgår du de mange detox symptomer du kan opleve.
  • Mindsk indtagelsen af giftstoffer: stop rygning, undgå passiv rygning, vurder om for eksempel alle dine husholdningsartikler er uden giftstoffer og anvend i stedet mere miljøvenlige alternativer osv.
  • Drik mere rent kildevand (8 til 10 glas dagligt). Tilføj evt. Lemon Æterisk olie. Læs her.
  • Dyrk moderat motion 30 minutter dagligt. Toksiner sidder i fedt depoterne. Mini-trampolin er specielt godt for dit lymfesystem.
  • Gåture, især på ujævn terræn. Stimulerer dine tarme & lever!
  • Yoga er en fantastisk detox vane, især “ben-op-ad-væg” øvelsen som får lymfe i gang. Øvelser hvor du har hovedet ned ad, som hovedstand, skulderstand eller “hunden”er alle gode øvelser til at rense dit lymfesystem. Start din daglige yoga her!
  • Spis mere økologisk frugt og grønt. Indeholder gode fibre & Vitamin C.
  • Spis mindre sukker, hvede, mælkeprodukter og fast-food. Spis ris for at stimulere nemmere afføring.
  • Sørg for at få en god lang nattesøvn.
  • Qi Gong & vejrtræknings øvelser får lymfesystemet i gang. Det aktiverer stofskiftet, kredsløbet og den generelle udrensning, selv i den fjerneste krog af kroppen. Når du detoxer bruger din krop mere energi. Forsøg derfor at ændre på dit fitness program så du ikke overbelaster & stresser kroppen.
  • Tørbørstning hver dag fra ydre lemmer mod hjertet, med hamp handske eller lignende aktiverer også kredsløb, lymfe og hud. Inden badet masserer du fra fødderne og opefter i rolige cirkler. Lymfesystem kan kun stimuleres ved bevægelse, åndedrætsøvelser og massage.
  • Infrarød eller almindelig sauna eller hot yoga. Sauna er en genial måde at udrense affaldsstoffer. Faktisk er huden vores største udrensningsorgan, som, er den vigtigste transportør af uønskede stoffer fra kroppens bindevæv, lymfe og kredsløb. Infrarød sauna kan hjælpe med at udskille ophobede tungmetaller og miljøgifte fra vævet.
  • Indtag daglig probiotic eller fermenteret fødevarer.
  • Daglig kontrast brusebad. Efter et varmt brusebad, tag et koldt brusebad i 1 minut. Skift til varmt vand i 3 minutter og skift 3 gange og end altid med et koldt skyld.
  • OBS: undgå at bruge deodorant under dit detox forløb. Kroppen har brug for at udskille affaldsstoffer gennem sved.
  • Sørg altid for at få nødvendige test hvis du er i tvivl. Eks. Hår test, urin test, eller blodprøver som viser dine lever & nyretal.
  • Lyt til din krop!

 

Har du lyst til at lære mere om drænage & Homøopati kan jeg anbefale bogen “Drainage in homeopathy” af Dr E A MAURY!